Flere virksomheder end normalt vil i år formentlig komme til at overskride grænsen på 900 kr for skattefrie gaver til medarbejderne. Derfor vil virksomhederne skulle indberette disse gaver til Skattestyrelsen, og det kan blive en dyr fornøjelse for de glade modtagere.
Thomas Baagøe
statsautoriseret revisor
BDO’s branchegruppe for industri,
tbt@bdo.dkFlere virksomheder end normalt vil i år formentlig komme til at overskride grænsen for skattefrie gaver til medarbejderne. Derfor vil virksomhederne skulle indberette disse gaver til Skattestyrelsen, og det kan blive en dyr fornøjelse.
De fleste er godt klar over, at en julegave fra en arbejdsgiver er skattefri, så længe gavens værdi i år ikke overstiger 900 kr., og der findes næppe særligt mange arbejdsgivere, som ikke overholder den grænse. Når det gælder øvrige gaver, kniber det derimod ofte mere med kendskabet til reglerne. Det gælder både hos lønmodtagere og hos arbejdsgivere.
Hvordan lyder skattereglerne?
Når det gælder øvrige gaver, er disse skattepligtige, hvis den samlede værdi af alle årets gaver fra arbejdsgiveren overstiger 1.200 kr. (2020-niveau). I det beløb indgår også julegaven, som dog altid vil være skattefri, så længe den holder sig indenfor de 900 kr.
Men jo dyrere julegave man som arbejdsgiver uddeler, jo mindre plads er der til øvrige gaver, hvis de også skal være skattefrie. Har julegaven for eksempel en værdi, som svarer til det maksimalt tilladte, kan arbejdsgiveren kun give øvrige gaver for 300 kr. i løbet af året. Har julegaven en værdi af 600 kr., kan der skattefrit gives øvrige gaver for et tilsvarende beløb.
Hvis man overskrider grænsen på de 1.200 kr., bliver alle gaver – ud over julegaven – skattepligtige. Der skal dog ikke trækkes kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien, og medarbejderen skal selv sørge for, at beløbet kommer med på årsopgørelsen.
Hvad tæller med som øvrige gaver?
Begrebet ”øvrige gaver” omfatter for eksempel en æske chokolade til påske, en kasse specialøl op til sommerferien, billetter til fodboldkampe, koncerter eller biografture og i år også eventuelle gaver, der gives som kompensation for en aflyst julefrokost. Gavekort udgør i den forbindelse en særskilt problemstilling.
De arbejdsgivere, der normalt ikke giver store julegaver, vil i år med fordel kunne forhøje julegaven i stedet for at give medarbejderne en særskilt gave for den aflyste julefrokost. Omvendt vil arbejdsgivere, der normalt giver julegaver for det maksimalt tilladte, have svært ved at give medarbejderne andet end en beskeden gave som kompensation for den aflyste julefrokost, hvis gaven ikke skal ende med en skatteregning.
Gaver, der er givet i anledning af en privat mærkedag – for eksempel rund fødselsdag, bryllup eller pensionering – er altid skattefri for modtageren, hvis de ikke overstiger et passende niveau for den slags. Anledningsgaverne medregnes ikke ved opgørelsen af, om 1.200 kroners-grænsen er overskredet.
Hvad med momsen?
Momsen af udgifter til indkøb af gaver til medarbejderne kan – uanset anledningen – ikke fratrækkes som indgående moms. Det gælder også moms af gavekort til restaurationer, selvom der normalt kan fratrækkes en fjerdedel af momsen på restaurationsregningen.
