72 procent af TEKNIQs medlemmer har været udsat for forsøg på digital svindel i 2026, men under halvdelen har en cyberberedskabsplan klar. Det er dristigt, advarer ekspert.
Når en virksomhed bliver ramt af et cyberangreb, er tiden afgørende. Jo længere tid der går, før de rigtige personer reagerer, jo større kan skaden blive. For virksomheder i det tekniske erhvervsliv kan et angreb betyde, at planlægning, dokumentation, projektstyring, fakturering eller adgang til kundedata pludselig ikke fungerer.
Derfor bør en cyberberedskabsplan være lige så naturlig som en brandplan, mener Susan Andreassen, Product Manager Cyber i forsikringsselskabet Gjensidige.
- Når der sker en cyberhændelse, kan panikken hurtigt brede sig. Derfor skal virksomheden på forhånd vide, hvem der må træffe beslutninger, hvem der kontakter it-leverandøren, hvem der kontakter forsikringsselskabet, og hvordan der kommunikeres til medarbejdere og kunder, siger Susan Andreasen.
I en ny medlemsundersøgelse svarer kun fire ud af 10 af TEKNIQs medlemsvirksomheder, at de har en plan for, hvordan de vil håndtere et cyberangreb eller arbejder på en plan.
Ifølge Gjensidige viser erfaringerne fra skadesager, at virksomheder uden en plan ofte er længere tid om at få hjælp fra de rette specialister. Det kan blive dyrt, da det koster tid og penge for virksomheden at komme tilbage i normal drift.
Ifølge Gjensidige bør en beredskabsplan som minimum indeholde følgende:
Hvem der er beredskabsansvarlig
Hvem der har mandat til at træffe beslutninger
Hvem der er kontaktperson til it-leverandør og forsikringsselskab
Hvordan medarbejdere, kunder og eventuelt myndigheder skal orienteres.
Ved brud på persondatasikkerheden kan der også være krav om anmeldelse og information efter GDPR-reglerne. Derfor er det vigtigt, at virksomheden på forhånd har taget stilling til, hvordan informationen skal håndteres.
- Det handler om at have talt igennem, hvilken vej man løber, når cyberangrebet sker. Så skal virksomheden ikke først diskutere internt, hvem der skulle have husket hvad, siger Susan Andreasen.
Gjensidige har selv udarbejdet en skabelon til en beredskabsplan, der er særligt relevant for små og mellemstore virksomheder, der ikke nødvendigvis har egne it-specialister.
Planen fungerer som et praktisk redskab til at få overblik over roller, kontaktpersoner og de ting man først bør gøre, hvis virksomheden får mistanke om et angreb.
Signe Bruhn Poulsen, Product Manager Cyber hos Gjensidige, peger på, at planen også bør bruges som anledning til at tale cybersikkerhed med medarbejderne.
- Start med at fordele rollerne i beredskabsplanen. Tal derefter med medarbejderne om mistænkelige mails, falske fakturaer og usædvanlige henvendelser. Det er en god idé at være skeptisk og teste, hvordan virksomheden reagerer, før det bliver alvor, siger Signe Bruhn Poulsen.
Hun anbefaler samtidig, at virksomhederne løbende gennemgår deres forsikringsbetingelser og sikkerhedsforskrifter.
- Mange har tegnet deres cyberforsikring for noget tid siden, og både virksomheden og trusselsbilledet kan have udviklet sig siden. Derfor kan det være en god anledning til at se på, om sikkerheden fortsat matcher virksomhedens behov, og om en it-leverandør med fordel kan hjælpe med at identificere eventuelle sårbarheder, siger Signe Bruhn Poulsen.
Gjensidiges beredskabsplan kan downloades her og bruges som skabelon til virksomhedens egen plan.
72% af TEKNIQs medlemmer har været udsat på forsøg på digital svindel eller sikkerhedsnedbrud i 2026. Er du en af dem? Bliv klogere på hvordan du styrker din virksomheds cybersikkerhed her.
