Fire gode råd om skattekort til udlændinge

Danmarks Statistik oplyste for nylig, at der i 2022 indvandrede 31.600 personer for at arbejde her i landet. Flest kommer ikke overraskende fra Ukraine, men der kommer også relativt mange fra Rumænien og Polen samt – måske mere uventet – fra Indien og Italien.

Også i år vil der nok komme mange udlændinge til Danmark med en arbejdstilladelse. Blandt andet fordi Folketinget med virkning fra den 1. april 2023 har sænket beløbsgrænsen for den løn, der som minimum skal tilbydes udlændinge, til 375.000 kr. I beløbet kan ikke indregnes værdi af evt. fri kost og logi, fri bil og fri telefon og internet.

Ansættelse versus konsulentaftale

Selv om beløbsgrænsen er sænket, er den stadig så høj, at det i forhold til visse brancher er urealistisk at tro, at muligheden umiddelbart vil blive anset for attraktiv. En del virksomheder vil således nok fortsætte med at hyre udenlandsk arbejdskraft ved at indgå konsulent- eller underleverandøraftaler med udlændige eller udenlandske virksomheder.

Sådanne aftaler kan i visse tilfælde også være et udmærket alternativ til en ansættelsesaftale, men de rummer desværre ofte en betydelig risiko for, at Skattestyrelsen efterfølgende gør gældende, at der enten er tale om leje af medarbejdere, eller at disse i skattemæssig forstand skal anses for ansat i den danske virksomhed.

Det kan medføre, at den danske virksomhed pålægges at indbetale ikke-indeholdt kildeskat. Det får den konsekvens, at det i første omgang havde været billigere at ansætte udlændingene. Derfor bør denne mulighed altid overvejes.

De fire gode råd

1. Start forberedelserne i god tid. Det gælder blandt andet ved ansættelse af personer fra Storbritannien, som efter Brexit behandles på samme måde som borgere fra fx USA og Afrika. De må under ingen omstændigheder begynde at arbejde uden en arbejdstilladelse, som det kan tage 3-4 måneder at få.                                                                                                         
2. Det tager ikke lang tid at få et skattekort til en udenlandsk medarbejder, men det kræver bl.a. et CPR-nummer, som enten fås samtidig med arbejdstilladelsen, hvis den pågældende skal bruge en sådan, eller som der kan søges om samtidig med skattekortet (EU-borgere). Udbetales der løn, inden medarbejderen har fået et skattekort, skal der indeholdes AM-bidrag med 8 % og A-skat med 55 % af resten. Skattetrækket kan efterreguleres, når der foreligger et skattekort.                                                                                                                              
3. Løn må kun udbetales til en udenlandsk bankkonto i de første 90 dage, hvis medarbejderen kommer fra et land udenfor EU. Herefter skal det ske til en dansk bankkonto, som det kan tage op til fem måneder at få oprettet.                                                                                                                                   
4. Virksomheden bør afsætte ressourcer til at hjælpe sine udenlandske medarbejdere med alt papirarbejdet. Ikke kun ved ankomsten, men også når der efterfølgende skal laves forskuds- og årsopgørelser mv. Jo mere medarbejderne bliver hjulpet med den slags, jo tryggere bliver de. Det knytter dem ikke blot tættere til virksomheden, men betyder også, at de bedre kan koncentrere sig om deres arbejde.