Koden knækket: 3 kroner om dagen sikrer eleverne godt indeklima

Klokken har ringet ud til spisefrikvarteret på Åvangskolen, og de godt 730 børn fra 0.-9. klasse er godt i gang med at åbne dagens madpakker. Alligevel udebliver den velkendte lugt af makrel i tomat og trestjernet spegepølse. I stedet er luften både frisk og behagelig, uanset hvor på skolen, man befinder sig.

Forklaringen skal findes i det centrale ventilationssystem, som skolens bygninger netop er blevet udstyret med, som led i et større bornholmsk ventilationsprojekt, der på sigt skal være med til at sikre et godt læringsmiljø på alle solskinsøens folkeskoler.

– Vi kan jo se, at op mod halvdelen af alle klasselokaler i Danmark ikke er ventileret korrekt. Det samme gjaldt her på Bornholm, så derfor blev det besluttet at gå effektivt til værks for at gøre noget ved problemet, forklarer Flemming Johansen.

Han er vvs-tekniker hos Bornholms Kommune og har været primus motor på ventilationsprojektet. Undervejs har han måttet gøre op med fordommene om, at det både er dyrt og besværligt at udstyre øens skoler med velfungerende ventilationsløsninger.

– På årets folkemøde var der en masse debatter om emnet, hvor en lang række interessenter stillede sig op og fortalte, hvor dyrt det var at ventilere folkeskolerne ordentligt. Så var jeg nødt til at rejse mig og gøre opmærksom på, at det i henhold til vores beregninger ikke var helt korrekt – især ikke hvis man tænker lidt langsigtet, siger Flemming Johansen.

Lille investering med stor effekt

Inden det bornholmske indeklimaprojekt blev sat i værk, valgte Flemming Johansen at kigge på, hvad det reelt vil koste over tid per barn at få installeret mekanisk ventilation på de enkelte skoler.

– Det viser sig, at det vil koste mellem 2,8 og 4 kroner om dagen per elev, når man både medregner anlægs- og driftsprisen afhængig af systemvalg. Det svarer til mellem 600 og 800 kroner om året for at sikre hver elev et godt indeklima. Og når man tænker på, at det typisk koster mellem 35.000 og 65.000 kroner om året, afhængigt af hvilken kommune, der er tale om at have en elev i folkeskolen, så er det pludselig ikke så dyrt at investere i gode ventilationsløsninger, siger han og uddyber:

– Det skal også ses i forhold til, at forskellige undersøgelser har vist, at et godt indeklima kan forbedre indlæringen med mellem fem og 15 procent. Og når man tager det med i beregningen, så er udgiften til den friske luft jo nærmest forsvindende lille.

Gennemtænkt udbud

Det er de to lokale virksomheder Fl. Svendsen VVS og Knudsker El, der har stået for teknikentreprisen i forbindelse installationen af ventilationsløsningen på Åvangskolen. Det er sket med udgangspunkt i et detaljeret og gennemarbejdet udbud fra kommunens side.

– Der er tale om en samlet opgave til omkring syv millioner kroner, som har været ret omfattende. For eksempel har hultagningerne i sig selv kostet omkring 400.000 kroner. Derfor har det også været vigtigt, at kommunen samarbejdede med en lokal rådgiver, der har et indgående kendskab til bygningerne, da udbuddet skulle laves. Dermed kunne vi komme med et realistisk bud, fortæller Jacob Svendsen, indehaver af Fl. Svendsen VVS, som vandt buddet på teknikentreprisen.

Læs også: Kommunernes ensidige fokus på pris kan koste dyrt

Han har samarbejdet med elinstallatør Kurt Sjøholm fra Knudsker El, der har fungeret som underentreprenører på opgaven.

– Vi har stået for CTS-anlægget og strømforsyningen til ventilationsanlægget. I den forbindelse har det også været afgørende, at kommunen havde en klar holdning til, at de ville have en kvalitetsløsning, som fungerede optimalt, samtidig med at de har valgt kun at sætte gang i renoveringen af én skole ad gangen. På den måde har vi lokale installatører fået mulighed for at deltage i udbuddene, konstaterer Kurt Sjøholm.

Lokalt samarbejde giver volumen

Under udbudsprocessen var de lokale installatører oppe mod flere, større virksomheder fra Sjælland, og konkurrencen om opgaven var tæt.

– Det var kun nogle få tusinde kroner, som i sidste ende skilte os ad. Men projektet her viser bare, at et velfungerende samarbejde mellem lokale installatører kan gøre det muligt at byde ind på selv store opgaver, konstaterer Jacob Svendsen.

– Vi kender jo hinanden og har arbejdet sammen mange gange tidligere. Så vi ved, det virker. Og sammen har vi den nødvendige mandskabsmæssige volumen, supplerer Kurt Sjøholm.

Samtidig har man inddraget skolens eget personale under projektet for at få arbejdet til skride frem så smertefrit som muligt.

– En af pedellerne har været med på alle byggemøder og har på den måde fungeret som ”stødpude”, når der har været ting, som skulle afklares. Vi skulle jo være klar til skolestart, og derfor var det afgørende, at samarbejdet mellem rådgiver, kommune og installatører kom til at virke … og det har det gjort, forklarer Flemming Johansen.

Budget handler om prioritering

Mens mange andre kommuner har blikket stift rettet mod her og nu-prisen, når de skal bygge nyt eller renovere, har man på Bornholm valgte en anden strategi – ikke mindst når det gælder ventilationen på folkeskolerne.

– Som sagt, så har jeg regnet på, hvad det reelt koster per elev at have ordentlig luft i klasselokalerne. Det regnestykke har jeg brugt som løftestang i kommunens administration, så vi kunne få sammensat en anbefaling til politikerne, der også tog højde for driftsomkostningerne på længere sigt, siger Flemming Johansen og uddyber:

– I sidste ende handler det jo om, at vi som kommune må prioritere de midler, vi har til rådighed på en måde, der giver det størst mulige udbytte. Vi betaler gerne det, det koster, men så kræver vi også kvalitet til prisen.

– Ja, vi bliver jo nødt til at levere noget, der virker, for vi møder alligevel hinanden jævnligt nede i byen, siger Jacob Svendsen med et smil.

– Jeg ved ikke, hvorfor det er så problematisk i mange andre kommuner at se på det samlede billede, når de overvejer at investere i ventilation. Men der er ingen tvivl om, at det her på Bornholm er helt afgørende, at vi har en ildsjæl som Flemming, som har været vedholdende og sat fokus på behovet for langsigtede løsninger, vurderer Kurt Sjøholm.