44-årige Niels Thekilde kalder det et drømmejob at være faglærer for fagets unge talenter under uddannelse på Hansenberg. En rygskade tidligt i karrieren gjorde det nødvendigt at komme væk fra belastningen ved flere daglige skoninger. I stedet får eleverne glæde af smedens erfaringer og evner.
Blå bog:
Niels Thekilde
44 år
Uddannet hos Kurt Westergaard 2004
Faglærer på Hansenberg i 2017
Ejer ridecenter i Jels med sin ægtefælle,
Hvornår fandt du ud af, at du skulle leve af at sko heste?
Jeg er vokset op på en gård på Fyn. Min far var landmand og min mor sygeplejerske, men vi har altid haft heste. Jeg har både gået til dressur og spring fra jeg begyndte at ride som 10-årig. Derfor har jeg set smeden arbejde med hestene og drømt om at blive smed selv. Men det var svært at få uddannelsen og samtidig tjente jeg gode penge som skovarbejder. Jeg fik faktisk tilbudt en uddannelse i skoven, men med hjælp fra vores beslagsmed fik jeg i stedet sendt en ansøgning til smede over hele landet: Kurt Westergaard ringede og tog mig i lære. Det var min vej ind i faget.
Hvorfor er du gået fra at være selvstændig beslagsmed til at være faglærer på uddannelsen?
Jeg blev uddannet hos Kurt Westergaard i 2004 og fortsatte et par år som svend hos Kurt. Efter en periode som selvstændig fik jeg rygproblemer og blev opereret. Der var slid på knogler og en diskusprolaps i ryggen, som skulle ordnes. Efter genoptræning kunne jeg endelig holde til at sko en enkelt hest om dagen.
Min gamle mester var primus motor i den nye uddannelse, da den blev flyttet fra Landbohøjskolen til Hansenberg. Jeg blev tilknyttet først som hjælpelærer på timeløn og senere som fast ansat faglærer siden 2017.
Går du glad på arbejde?
Det her er ganske enkelt mit drømmejob. De unge lærlinge er typisk modne og meget motiverede for at lære faget. Det gør det både sjovt og inspirerende at undervise, når de går så målrettet efter viden. Man opper sig. Og så er det rigtig godt, at vi har blandet hold med piger. Det ændrer stemningen til det bedre lige med det samme.
Motivationen hos de unge er nogle gange så stort, at jeg må bede eleverne om at slukke esserne og nærmest skubbe dem ud ad porten, fordi de gerne vil arbejde videre
Samtidig er mit arbejde også min hobby. Derhjemme i Jels har jeg sammen med min kone et ridecenter med over 30 heste, hvor jeg også skoer hestene. Min kone er berider. Jeg rider dog ikke selv mere.
Har du et ønske for beslagsmedeuddannelsen?
Hvis vi fik mindre hold på fire til seks elever, så ville der bare være mere tid til den enkelte i undervisningen. De kommer jo til skoleopholdet med vidt forskellige niveauer. Her arbejder vi med levende dyr og skal føre opsyn. Det kan være svært at favne en hel gruppe, som for tiden er på 11 elever.
Jeg har derfor valgt at give en del lektier for efter skoleopholdet: Eleverne skal både arbejde med det smedemæssige og med det teoretiske, når de er tilbage hos mester. Det kunne eksempelvis være en opgave, hvor de fotograferer hesten og opgaven ude hos en kunde inden start og efter afslutning. Så kan de beskrive opgaven og løsningen – samt teorien bag.
Endelig har jeg en plan om at prøve at drage nogle hestehospitaler ind i undervisningen, så vi får nogle specielle udfordringer, der kræver avancerede løsninger. Det handler også om samarbejde imellem dyrlæge og beslagsmeden.
Er der en drøm om at genoptage jobbet som beslagsmed?
Nej. Det kan min krop ikke holde til. Omvendt kan jeg heller ikke holde til at lade helt være. Hvis jeg skoer en hest om dagen i gennemsnit, så har jeg det bedst fysisk. Jeg har stadig firma og skoer eksempelvis kundernes heste på vores ridecenter i min fritid. At være beslagsmed er stadig verdens bedste job.
Niels Thekilde ved staldene på Hansenberg
