TEKNIQ Arbejdsgiverne har natten til i dag, tirsdag den 3. marts, indgået forlig om en ny overenskomst med Teknisk Landsforbund.
Den nye overenskomst erstatter de to overenskomster, som det tidligere TEKNIQ og Arbejdsgiverne havde indgået, så der fremover kun vil være én samlet overenskomst med Teknisk Landsforbund.
Overenskomsten gælder for de næste tre år, og blandt hovedpunkterne er:
Fædre får øremærket tre ugers ekstra forældreorlov.
Børneforældre får ret til en ekstra fridag uden løn ved barns sygdom.
En mere fleksibel overenskomst med øget mulighed for, at arbejdsgiver og medarbejder lokalt aftaler løn- og ansættelsesvilkår.
Derudover vil parterne snarest muligt drøfte, hvordan virksomheder og medarbejdere sammen kan bidrage til den grønne omstilling.
Overenskomsten omfatter omkring 800 medarbejdere blandt TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder.
Mere detaljeret information følger på www.tekniq.dk senere.