Sikkerhedshjelmen runder 100 år

[caption id="attachment_46250" align="alignnone" width="600"] San Francisco Golden Gate Bridge Silhouette at Sunset, U.S.A.[/caption]

1919:

Da amerikaneren Edward Bullard vender hjem til USA efter at have deltaget i 1. verdenskrig,

pitcher han en idé til sin far, der producerer og sælger udstyr til minearbejdere:

Hvorfor ikke designe en sikkerhedshjelm baseret på de stålhjelme – kaldet Brodiehjelme

– som Edward Bullard og hans soldaterkammerater bar under 1. verdenskrig? Med farens

velsignelse bikser Edward Bullard hurtigt verdens første patenterede sikkerhedshjelm

sammen. ‘Hard Hat’, som den kaldes, består af dampet sejlgarn og læder (metal var for

dyrt på det tidspunkt) dækket af sort maling.

1933:

Sikkerhedshjelmens store gennembrud kommer i 1933, da arbejdet på Golden Gate Bridge i

San Francisco påbegyndes. Her bliver brugen af sikkerhedshjelme for første gang obligatorisk,

og Bullard designer en hjelm bygget specifikt til at modstå nedfaldende nagler, møtrikker

og nitter. På det tidspunkt kalkulerede brobyggeribranchen i USA med én død medarbejder

per spenderet million dollars. Med en samlet pris på 35 millioner dollars ville Golden

Gate Bridge altså normalt kræve 35 menneskeliv. Blot 11 arbejdere var døde, da broen stod

færdig i 1937. 10 af dem mistede livet på samme tid, da en arbejdsplatform kollapsede.

1938:

Verdens førende producent af sikkerhedshjelme vender det hærdede læder ryggen og

gør ‘hard hats’ produceret af letmetallet aluminium til standarden. Aluminium er langt

mere modstandsdygtigt og vejer desuden heller ikke lige så meget. Da metallet er en god

leder af varme og elektricitet, er den nye version af sikkerhedshjelmen dog ikke specielt

brugbar for brandmænd og elektrikere. Det problem løser sig dog allerede to år senere,

da en ny glasfiber-model sættes i produktion.

1952:

Den første plastikhjelm ser dagens lys, og snart forsvinder de fleste tidligere designs af

sikkerhedshjelmen ud i mørket. I dag produceres sikkerhedshjelme næsten udelukkende

af plastik. Og det er ikke længere kun amerikanske arbejdere, der ifører sig den ikoniske

1952 hjelm på byggepladserne. Sikkerhedshjelme er blevet obligatoriske i store dele af Europa.

1959:

Den danske standard for beskyttelseshjelme til brug i industrien og på byggepladser – DS

973 – offentliggøres. Standarden slår én gang for alle fast, hvornår en beskyttelseshjelm

er en beskyttelse. En godkendt beskyttelseshjelm skal opfylde krav om blandt andet

stødabsorption, sidestivhed, antændelighed, sammenføjninger og hagebånd. Først når

alle kriterierne er opfyldt, er hjelmen sikker nok.

1995:

EU indfører standarden EN 397 for industrielle sikkerhedshjelme, der stadig er gældende

den dag i dag (dog har der været løbende opdateringer). Industrisikkerhedshjelme skal

først og fremmest beviseligt kunne beskytte hovedet mod faldende genstande. Desuden

skal hjelmene blandt andet være i stand til at modstå kortvarig udsættelse for en flamme.

Til elektrikere kan man i dag få sikkerhedshjelme – såkaldte elektrikerhjelme – som kan

modstå op til 20.000 volt.

2019:

Den svenske producent af sikkerhedsudstyr, Guardio, sender sikkerhedshjelmen ARMET

på gaden. ARMET er lavet ud fra den såkaldte Mips-teknologi, som står for ‘Multidirectional

impact protection system’. Hjelmen består af to skaller med en foring mellem. Foringen

har en lav friktionsværdi og sørger for, at hjelmens yderste del kan rotere. Designet

efterligner altså hjernens evne til at rotere i kraniet, hvilket betyder, at hjelmen ifølge

udviklerne kan reducere rystelser med op til 50 procent.