Udenlandske håndværkere medførte stor momsregning

Frank Barrit, BDO

statsautoriseret revisor

formand for BDO’s branchegruppe for håndværksvirksomheder

Når danske virksomheder køber ydelser – det vil først og fremmest sige arbejdskraft – af udenlandske virksomheder, er forholdet omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt. Hvis der fx er tale om arbejdsydelser vedrørende fast ejendom, rengøringsarbejde eller ydelser i forbindelse med levering og montering af maskiner og udstyr mv. Det gælder, uanset hvilket land den udenlandske virksomhed er hjemmehørende i.

Den omvendte betalingspligt betyder, at den danske virksomhed ved købet skal betale dansk moms af fakturabeløbet, men at virksomheden samtidig har fradrag for et tilsvarende beløb som købsmoms, hvis den har fuldt momsfradrag. Momsen går dermed i nul.

Hvis de tilsvarende ydelser købes af en anden dansk virksomhed, skal denne fakturere ydelserne med moms, og køberen har som udgangspunkt intet ansvar for underleverandørens betaling af salgsmomsen.

Det gælder imidlertid ikke, hvis underleverandøren fremstår som en dansk virksomhed, men reelt ikke er det. I de tilfælde skal køberen betale moms efter reglerne om omvendt betalingspligt, og selvom at han/hun har modtaget en faktura med dansk moms.

Og det er køberens ansvar at sikre sig, at underleverandøren reelt er hjemmehørende i Danmark. Det viser en nylig offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.

Underleverandøren med det danske CVR-nummer

Sagen handlede om en dansk byggevirksomhed, der havde købt arbejdskraft hos en underleverandør med dansk CVR-nr. og en dansk bankkonto. Underleverandøren fakturerede ovenikøbet også sine ydelser i danske kroner på fakturaer med dansk tekst og med tillæg af dansk moms.

Men underleverandøren var i CVR registreret som en udenlandsk virksomhed og var ejet af en udlænding, ligesom virksomheden anvendte udenlandsk arbejdskraft, der kørte i udenlandske biler. Virksomheden havde en dansk postadresse, men ikke noget egentligt kontor eller andet forretningssted her i landet. 

Skattestyrelsen traf på denne baggrund afgørelse om, at underleverandørens ydelser var omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, og at den danske byggevirksomhed skulle betale moms med et samlet beløb på 177.857 kr. af de i alt 37 fakturaer, som den havde modtaget fra underleverandøren.

Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten med bemærkning om, at reglerne om omvendt betalingspligt er obligatoriske, og at den omstændighed, at leverandøren fejlagtigt havde faktureret sit arbejde med tillæg af dansk moms, ikke havde nogen betydning.

Risikoen ved brug af udenlandsk arbejdskraft

Afgørelsen er endnu et eksempel på de forpligtelser og økonomiske risici, som er forbundet med danske virksomheders brug af udenlandsk arbejdskraft, også selvom de køber ydelserne gennem en virksomhed, der er registreret i Danmark.

Det gælder både på moms- og skatteområdet.

I en byretsdom fra sidste år blev en entreprenørvirksomhed således dømt til at betale arbejdsudlejeskat med ca. 1,3 mio. kr. for udenlandske håndværkere, der var hyret gennem andre danske virksomheder, idet pligten til at indeholde denne skat påhviler den, som i sidste ende får udført arbejdet for sig. En regel, som mange virksomheder i byggebranchen desværre ikke kender til.