Vindindustrien har brug for statsstøtte

Regeringen har taget initiativ til en Grøn Investeringsordning med støtte til underleverandører, der er udsat for ulige konkurrence fra Kina. EU har gjort statsstøtte muligt i den grønne sektor. Hvor meget haster et effektivt politisk initiativ set fra din stol? 

Det haster med statsstøtte. Det er NU, Danmark skal gøre det muligt for virksomheder, der står bag selve produktionen af tårne, vinger og anden teknik til Europas vindmøller, at modtage betydelige statsstøtte og andre initiativer, der stiller os lige i konkurrencen. 

Vi bør i EU lægge en told på 100-200 procent på al kinesisk produktion til vores energisektor, som vi jo fra politisk side har defineret som kritisk infrastruktur. Vi skal holde op med at være naive: Al teknologi til energi og hele dette marked bør vi fastholde i EU. Både af forsyningsmæssige og sikkerhedsmæssige grunde. 

Kineserne er ikke søde og rare, når det gælder om at konkurrere fair. De vil slå vores vind-industri ihjel og overtage hele dette marked på verdensbasis, hvis de kan komme til det. Har man energien, har man den politiske magt. Med statsstøtte slog kineserne de vestlige konkurrenter ihjel på solcellemarkedet, som de i praksis sidder helt alene på nu. 

Det samme er deres mål på vind-industri. Halvdelen af de europæiske tårnproducenter er f.eks. gået konkurs inde for de seneste fire år. Det skyldes kun en ting: En helt unormal konkurrencesituation, hvor målet for Kina er at kvæle vores vind-industri med statsstøtte.   

Kommer den urimelige konkurrence alene fra Kina? Eller ser du ulige konkurrence fra andre sider? 

Vi har på den ene side den ulige konkurrence fra Kina. Nu er der fra EU lagt 10-20 pct. told på kinesiske tårne på grund af sagen om statsstøtte, som vi vandt i branchen. I stedet lykkedes kineserne nu med at sælge billigt stål til producenter i for eksempel Indonesien, Vietnam og Tyrkiet, der så sælger billige tårne ind i Europa, som vi ikke kan konkurrere med prismæssigt. Vi ved, at det sker, men kan ikke stoppe det. Det kan kun politikerne. Spørgsmålet er, om politikerne vil og kan gøre noget. USA og Canada er lykkedes med en meget høj told på kinesiske leverancer til energisektoren. Det burde vi også forsøge via EU. 

Men i Europa er der ved at åbne en anden flanke – en ny konkurrence, der kan ramme danske virksomheder inden for vind: EU har gjort det muligt at støtte vind-industrien for at fastholde både viden og arbejdspladser inden for EU’s grænser. Det er der umiddelbart gode muligheder i - men også faldgruber. 

Min frygt er, at vi pludselig inden for EU får intern konkurrence på statsstøtte i vind-branchen. Det giver jo ingen mening på et europæisk plan, hvis man for eksempel i Nordtyskland investerer en statsstøtte på 1-2 milliarder kroner på at etablere en tårnfabrik, og derved udkonkurrerer en allerede eksisterende fabrik, for derigennem at flytte vores 1.000 arbejdspladser 300 km sydpå. Så bliver EU taber, selvom tyske politikere nok kan se en mening i at sikre sig sådanne arbejdspladser. Men vi skal være parate til at reagere på den slags initiativer i Europa. De er på vej.  

Jeg havde håbet på en model i Danmark, som USA også benytter. Her får man et millionbeløb for hvert produceret tårn. Det giver konkurrencekraft. Desværre kan jeg ikke se, at det nye initiativ og den udmøntede model fra regeringen hjælper vores virksomhed i kampen imod unfair konkurrence. Modellen støtter nye produktioner – ikke vores etablerede virksomhed. Den model adresserer på ingen måde vores ulige konkurrence med virksomheder i Kina og Asien. 

Welcon er en sund virksomhed. Milliard i omsætning, plus på bundlinjen og kraftig vækst i medarbejdertallet. Er der virkelig et behov for statsstøtte, kunne en udenforstående spørge? 

Vores virksomhed har investeret en milliard kroner i at udvide og være klar til den enorme efterspørgsel i Europas grønne omstilling, som politikerne har varslet. Vi er jo en del af en branche, der er helt afgørende, når vi skal forsøge at redde denne verdens miljø. Det betyder så meget, hvad vi gør i Danmark i denne fase – og vi skal ikke overlade det til kineserne at kunne slukke for energiproduktionen i hele Europa ved at lade dem sætte sig på industrien med deres egen teknologi. 

Vi driver en god virksomhed med over 1.000 ansatte og laver overskud i Welcon, men vores forretning balancerer også på en knivsæg i denne urolige tid. På trods af de store ordrer på vindmøller, så tjener vi alt for lidt i forhold til en milliardinvestering.  

Der skal ekstremt lidt til at tippe den økonomiske balance nedad, hvis politikerne bliver ved med at tøve. Omvendt skal der heller ikke meget til at tippe balancen opad, hvis de mange projekter i hele Europa bliver gennemført. 

Vi skal i Danmark ikke være dem, der starter en europæisk krig og konkurrence på at give mest muligt i statsstøtte til vind-industrien. Men politikerne skal være klar med en model, så vi ikke flytter danske produktioner til andre lande i Europa og åbner en flanke ud over den kinesiske. Det er for sent, hvis vi herhjemme først går i gang, når vi ser initiativer i Frankrig eller Tyskland.  

Statsstøtte kan gives på forskellige måder og til forskellige aktører. Hvilken model kan du se fungere fra din stol i Give? 

Vi skal ikke give en støtte, som kan sætte et kinesisk firma i gang med at bygge en fabrik i Europa. Og vi skal generelt ikke alene være fokuserede på at give statsstøtte til nye virksomheder og fabrikker. Det er vigtigt, at støtten også kan understøtte og fastholde de mange nuværende arbejdspladser og teknologier i dansk vind-industri. 

Jeg vil pege på den amerikanske model, hvor statsstøtten er afhængig af den effekt i energi, som f.eks. den færdige vinge eller et færdigt mølletårn vil kunne være med til at producere. Vi skal have en enkel model, som sikrer viden og arbejdspladser i Europa – og forhindrer en udflytning. 

Amerikanerne har været med til at starte lavinen med en enorm statsstøtte til alternativ energi. Men deres model er velfungerende, fordi man får en fast støtte til f.eks. hver vinge og hvert tårn, der bliver produceret. Det sikrer også de etablerede producenter en del i statsstøtten - og ikke kun nyetablerede producenter. Alle, der producerer, får lige stor støtte. Så sikrer man at fastholde eksisterende arbejdspladser, at skabe nye arbejdspladser, samt sikrer at viden forbliver i landet. Det bør vi også gøre i Danmark. 

Jeg kan ikke se, at det nye initiativ og den udmøntede model fra regeringen hjælper vores virksomhed i kampen imod unfair konkurrence. Modellen støtter nye produktioner – ikke vores etablerede virksomhed.   

En liberal læresætning siger, at alle parter bliver fattigere af statsstøtte. Hvad tænker du? 

Lad mig pointere, at jeg absolut ikke er tilhænger af statsstøtte. Vi er i Danmark opdraget med, at firmaer skal konkurrere fair og på lige vilkår - og det ville jeg også gerne kunne fortsætte med. 

Statsstøttet konkurrence har vi jo netop kæmpet imod hos de kinesiske konkurrenter. Men nu har vi i en årrække oplevet, hvordan man som dansk virksomhed taber, når konkurrenten snyder. Kina startede lavinen inden for vindenerigi. Amerikanerne har fulgt trop med deres enorme støtteprogram, som gør det særdeles fordelagtigt at producere komponenter inden for den grønne industri i USA. Og snart begynder flere lande inden for EU formentlig at følge trop. 

Der er derfor akut behov for en politisk støtte til den danske grønne industri, der kan sikre vores konkurrencevilkår – og dermed sikre viden og arbejdspladser i Danmark inden for denne kritiske infrastruktur. 

Men samtidig skal vi holde fokus på at bevare den grønne viden og arbejdspladserne i EU. Det er kritisk infrastruktur, som vi er helt afhængige af at beskytte og fastholde i Europa. Den dagsorden skal vi også fastholde.