Ansættelseskontrakter
Her kan du få overblik over ansættelse på de forskellige overenskomstområder og downloade relevante kontraktskabeloner.
Når I ansætter en medarbejder, er det vigtigt at vælge den rigtige kontrakt. Kontrakten skal afspejle det overenskomstområde eller aftalegrundlag, som medarbejderens arbejde er omfattet af.
Det afgørende er medarbejderens konkrete arbejdsopgaver – ikke uddannelse eller fagforeningsforhold.
Ansættelsesbeviset skal udleveres rettidigt
Loven om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår stiller krav til, hvilke oplysninger medarbejderen skal have om sine ansættelsesvilkår – og hvornår oplysningerne skal udleveres.
Efter reglerne gælder der to frister:
- Visse væsentlige oplysninger skal udleveres senest 7 dage efter ansættelsens begyndelse
- Øvrige oplysninger skal udleveres senest 1 måned efter ansættelsens begyndelse
Hvis medarbejderen skal udstationeres, skal oplysningerne dog gives inden afrejse.
Brug af TEKNIQ Arbejdsgivernes kontrakter
TEKNIQ Arbejdsgivernes standardkontrakter er opdateret i overensstemmelse med reglerne om ansættelsesbeviser og arbejdsvilkår.
Kontrakterne indeholder alle nødvendige oplysninger, så I ikke selv skal skelne mellem 7-dagesfristen og 1-månedsfristen. Når I bruger standardkontrakterne, bør kontrakten derfor udleveres til medarbejderen senest 7 dage efter ansættelsens begyndelse.
TEKNIQ Arbejdsgiverne anbefaler dog, at ansættelseskontrakten indgås og udleveres, inden medarbejderen tiltræder stillingen.
Husk altid at vurdere, om der skal tilføjes særlige vilkår i kontrakten, hvis I har aftalt noget konkret med medarbejderen, eller hvis der gælder særlige forhold for stillingen.
Find den rigtige kontrakt
Kontrakterne er forskellige afhængigt af, hvilket overenskomstområde eller aftalegrundlag medarbejderen er omfattet af.
Herunder kan du finde kontrakter til:
- Elektrikeroverenskomsten
- VVS-overenskomsterne
- Industri- og VVS-overenskomsten
- HK-overenskomsterne
- TL-overenskomsten
- Ledere (Lederaftalen)/betroede medarbejdere
- Funktionærer uden overenskomst
TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer dog til, at kontrakten indgås forinden den ansatte de facto, tiltræder sin stilling.
Er du i tvivl om, hvilken kontrakt der skal bruges, bør du tage udgangspunkt i medarbejderens arbejdsopgaver og det overenskomstområde, arbejdet hører under.