Et år med juniormesterlære - Kommunerne halter efter

Branchen leverer

Tallene fra TEKNIQs medlemsundersøgelse viser, at kun 57% af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv kender til juniormesterlæreordningen et år efter, at den trådte i kraft. Blandt netop de virksomheder, der kender ordningen, har hele 13% allerede en juniormesterlærling, jf. figur 1. Inklusiv de virksomheder, der ikke kender ordningen, svarer det til, at 7% af samtlige virksomheder i det tekniske erhvervsliv har en juniormesterlærling. Det vidner om en branche, der tager socialt ansvar og bidrager aktivt til at give unge en god start på arbejdslivet, men også at potentialet vil vokse i takt med, at kendskabet stiger.

Endnu mere opløftende er det, at 38% af de virksomheder, der kender ordningen, men endnu ikke har en juniormesterlærling, gerne vil tage en ung ind. Det er et betydeligt uudnyttet potentiale, der venter på at blive indfriet.

Engagementet skal ses i lyset af den vedvarende mangel på faglærte. 31% af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv forventer, at det bliver sværere at rekruttere medarbejdere de kommende to år, og 46% peger på lærlinge som en af de vigtigste løsninger på rekrutteringsudfordringerne (TEKNIQs arbejdskraftsundersøgelse 2026). Juniormesterlære er dermed ikke bare en social indsats – det er også en investering i fremtidens arbejdskraft.

Kommunerne halter efter med at informere – særligt i de store byer

Selvom branchen er klar, er der et alvorligt opmærksomhedspunkt. Kun 57% af virksomhederne kender til juniormesterlæreordningen et år efter, den trådte i kraft, jf. figur 2. Det betyder, at 43% af virksomhederne ikke aner, at ordningen findes – og dermed heller ikke har mulighed for at byde ind.

Bag det landsdækkende tal gemmer der sig et tydeligt geografisk mønster. Region Hovedstaden ligger lavest med kun 51% kendskab, mens de øvrige regioner ligger mellem 57-61%. Det samme billede tegner sig, når man ser på de største byer. I Aarhus angiver kun 26% af virksomhederne, at de kender til ordningen, i København er tallet 43%, og i Odense 52% – alle lavere end gennemsnittet i deres respektive regioner. Til sammenligning ligger kendskabet markant højere i en række mindre kommuner som Esbjerg (78%), Holbæk (80%) og Varde (92%). Tallene på kommuneniveau bygger på et begrænset antal besvarelser og skal tolkes med forsigtighed, men sammenholdt med det robuste regionale billede tegner der sig et klart mønster: De store byer er bagud, når det handler om kendskabet til juniormesterlæren.

Forskellen kan ikke forklares med branchens engagement, der er det samme overalt. Forklaringen må derfor findes i, hvor godt de lokale myndigheder, UU-vejledningen og folkeskolerne har formidlet ordningen til virksomhederne. Det er et problem, fordi det netop er i de store byer, at en stor del af landets unge og virksomheder befinder sig. Når kendskabet halter her, går både unge og virksomheder glip af muligheden for at bruge ordningen – stik imod hensigten med juniormesterlæren.

Ingen region lever op til regeringens målsætning

Kendskabet blandt virksomhederne er kun den ene side af sagen. Den anden er, hvor mange unge der reelt kommer i juniormesterlære. Her giver kommunernes egne indberetninger et klart billede, ingen af de fem regioner lever i skoleåret 2025/26 op til regeringens målsætning om, at 5% af en årgang skal være i juniormesterlære.

Region Nordjylland er tættest på med en vægtet andel på 4,3%, mens de øvrige regioner ligger markant lavere. Region Sjælland når 3,0%, Syddanmark 2,8%, Midtjylland 2,3%, og i bunden ligger Region Hovedstaden med blot 1,2%. Dermed genfindes det samme geografiske mønster som i virksomhedernes kendskab til ordningen. Hovedstaden er markant bagud, både når det gælder virksomhedernes kendskab og andelen af unge, der rent faktisk kommer i juniormesterlære.

Også i praksis er de store byer bagud

Ser man på de nordjyske kommuner enkeltvis, lever langt de fleste op til regeringens målsætning – kun tre ud af de ni nordjyske kommuner, TEKNIQ har svar fra, ligger under 5%. Det er især Aalborg, der som regionens største kommune trækker det samlede regionale tal ned under målsætningen.

Det er altså ikke kun kendskabet, der er lavt i de store byer. Ser man på, hvor mange unge der reelt er kommet i juniormesterlære, er de tre største byer igen i bunden. Både København og Aarhus ligger helt i bund på landsplan med en andel på henholdsvis 0,35% og 0,38% – svarende til næstdårligst og tredjedårligst blandt de kommuner vi har svar fra. Odense følger samme mønster med en andel på 1% og er dermed nummer 12 fra bunden – også langt fra målsætningen om 5%, hvilket understreger, hvor langt de tre største byer er fra ambitionen.

I den anden ende af skalaen er der en række mindre kommuner, hvor en langt større andel af de unge er kommet i juniormesterlære. I alt lever 18 kommuner op til eller overgår regeringens målsætning om 5%. Det viser, at ordningen kan bringes i spil i praksis, når kommune, folkeskole og lokalt erhvervsliv arbejder sammen om at få de unge ud i virksomhederne. Det er dog værd at understrege, at en høj andel ikke er et mål i sig selv – juniormesterlære skal først og fremmest være det rigtige tilbud til den enkelte unge. Pointen er derfor ikke, at flest mulige skal i juniormesterlære, men at ordningen skal være en reel mulighed for de unge, der kan have gavn af den – og her har de store byer et tydeligt efterslæb.

Mønsteret er dermed entydigt: Uanset om man måler på virksomhedernes kendskab eller på andelen af unge, der reelt kommer i juniormesterlære, er det de store byer, der er bagud. Og fordi en stor del af landets unge bor netop her, er det også her, det største uforløste potentiale ligger.

Erhvervspraktikken kører på skinner

Mens juniormesterlæren er ny, er erhvervspraktikken et veletableret tilbud. Her viser tallene, at 68% af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv har haft en folkeskoleelev i erhvervspraktik det seneste år, jf. figur 3. Det er et stærkt fundament, som juniormesterlæren kan bygge videre på.

Erhvervspraktikken fungerer ofte som det første møde mellem den unge og faget, og analyser viser, at fritidsjob og praktik er afgørende for, om unge senere vælger en erhvervsuddannelse. Knap halvdelen af de virksomheder, der har unge i fritidsjob, oplever, at det fører til en læreplads. Juniormesterlære kan blive det næste skridt på den vej – fra nysgerrighed til konkret uddannelsesvalg.