Postnummeret afgør unges chance for fritidsjob i det tekniske erhvervsliv

Lang tid før de unge skal vælge en uddannelsesvej, kan et fritidsjob gøre de tekniske fag konkrete. Det kan være første gang, de møder ikke kun en arbejdsplads, men også kollegaer, og derfor betyder det noget, når virksomhederne åbner døren for unge efter skoletid. Når nogle unge møder branchen tidligt, mens andre ikke gør, mister nogle regioner nogle af de unge, der skal være med til at drive den grønne omstilling i fremtiden.

Store regionale forskelle i unges adgang til fritidsjob

19 % af medlemsvirksomhederne hos TEKNIQ har unge ansat i fritidsjob. Det viser TEKNIQs arbejdskraftsundersøgelse fra 2026, og tallene tyder dermed på, at mange virksomheder i det tekniske erhvervsliv er åbne for at tage unge ind tidligt.

Bag landsgennemsnittet gemmer der sig dog store regionale forskelle. Vest for Storebælt har næsten hver fjerde virksomhed unge ansat i fritidsjob, mens andelen er væsentligt lavere øst for Storebælt.

Forskellene peger på, at unge ikke har de samme muligheder for at få tidlig erfaring med de tekniske fag, uanset hvor i landet de bor. Samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er et potentiale: Blandt virksomheder, der ikke har unge ansat i dag, svarer 25 %, at de gerne vil, og yderligere 19 % svarer "ved ikke".

De regionale forskelle er centrale, fordi fritidsjob ofte er de unges første møde med en branche, en arbejdsplads og en mulig uddannelsesvej. Når færre virksomheder i nogle dele af landet har unge ansat, bliver vejen ind i de tekniske fag mindre synlig for de unge dér.

Fritidsjob fører ofte til en læreplads

I 2025 oplevede 48 % af de virksomheder, der har unge i fritidsjob, at det førte til en lærepladsaftale (Fritidsjob fører til læreplads).

Fritidsjob giver den unge et tidligt kendskab til faget, kollegerne og hverdagen i virksomheden, og det kan få betydning for uddannelsesvalget. Tidligere undersøgelser viser også, at unge med fritidsjob oftere fuldfører en ungdomsuddannelse, klarer sig bedre i skolen og senere får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Samtidig er der tegn på, at flere unge gerne vil arbejde. Figur 2 viser, at andelen af 13-14-årige lønmodtagere over de sidste fem år er steget.

Andelen af 13-14-årige, der arbejder, er steget fra 14 % til 18 % over de seneste fem år. Udviklingen peger på, at flere unge får erfaring med arbejdsmarkedet tidligt. Tallene viser samtidig, at fritidsjob blandt de yngste unge især er koncentreret i brancher, hvor arbejdsopgaverne typisk er lettere at tilpasse efter elevernes skoletid. Det gælder blandt andet handel, restauration og andre serviceprægede job.

I det tekniske erhvervsliv er omfanget fortsat begrænset. Inden for bygge- og anlæg er andelen af unge under 15 år i beskæftigelse steget med 5 %, mens antallet af unge i beskæftigelse inden for industrien er faldet med 3 %. Samlet set udgør unge i de tekniske fag dog fortsat en lille del af en ungdomsårgang.

Det understreger, at potentialet for flere fritidsjob i det tekniske erhvervsliv ikke alene handler om de unges lyst til at arbejde. Det handler også om, hvorvidt virksomhederne har mulighed for at tilrettelægge opgaver, oplæring og arbejdstid på en måde, der passer til unge efter skoletid og samtidig lever op til kravene om sikkerhed og ansvarlighed.

Når arbejdsdagen slutter, før de unge har fri

Det er ikke lige nemt for alle virksomheder at ansætte unge i fritidsjob. Den hyppigst nævnte barriere er arbejdstiden. Mange virksomheder lukker, før de unge har fri fra skole. Som en af medlemsvirksomhederne forklarer, når de bliver spurgt, hvorfor de ikke har unge ansat i fritidsjob:

"Fordi de går i skole til kl. 15 og vi lukker ned kl. 16, derfor."

Virksomheder med produktion og værksted fremhæver derimod, at arbejdet foregår tæt på maskiner, og at reglerne for, hvad unge må lave, længe har været uklare og restriktive.

Med de regelændringer, der trådte i kraft i december 2025, er der kommet langt bedre muligheder for, at unge kan varetage flere typer opgaver i fritidsjob. Reglerne om farlig nærhed til maskiner er ophævet, og desuden er forbudslisten for maskiner fjernet, og arbejdsgiveren skal i stedet foretage en konkret risikovurdering af, om det er sikkert for den unge at arbejde med maskinen. Det har fjernet de barrierer, som især virksomheder med værksted eller produktion tidligere har peget på.

Et teknisk erhvervsliv der gerne vil tage unge ind

Tallene tyder på, at mange virksomheder i det tekniske erhvervsliv er åbne for at tage unge ind tidligt. 68 % af virksomhederne har haft en folkeskoleelev i erhvervspraktik det seneste år, og 13 % har allerede en juniormesterlærling. Blandt de virksomheder, der kender juniormesterlæreordningen, svarer yderligere 38 %, at de gerne vil tage en juniormesterlærling ind.

Fritidsjob, erhvervspraktik og juniormesterlære er forskellige ordninger, men de giver alle unge et mere konkret kendskab til de tekniske fag.