Ændret vejledning for funktionsafprøvning

Vejledningen for funktionsafprøvning af varmeanlæg er ændret, fordi branchen har haft problemer med at dokumentere resultatet af funktionsafprøvningen, så bygherre kan få ibrugtagningstilladelse.

Der er foretaget en ændring i Bygningsreglementets vejledning om funktionsafprøvning af varmeanlæg. Det betyder, at der nu er flere måder at dokumentere afprøvningen på.

Således giver den nye vejledning, udover måling af varmeafgivelsen i komfortzonen, også mulighed for at dokumentere indregulering og styring via traditionel praktisk efterkontrol. Dermed bliver fokus flyttet fra dokumentation af anvendt måleudstyr – til varmeanlæggets funktion.

Ændringen kommer efter, at flere bygherrer har oplevet udfordringer med at få ibrugtagningstilladelse, fordi deres indsendte dokumentation, ifølge byggesagsbehandlerne, ikke har overholdt vejledningen om funktionsafprøvning. Teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne Birger T. Christiansen har deltaget i arbejdet med at ændre vejledningen og ser frem til en smidigere proces for installatørerne ved aflevering.

– Ændringen betyder i realiteten, at bygherres kvalitetssikringsmateriale kan anvendes direkte i dokumentationen overfor kommunen. Det er en logisk tilgang til efterkontrol, konstaterer han.

Funktionsafprøvning af varmeanlæg

For at dokumentere overholdelse af Bygningsreglementets krav til et varmeanlæg, skal anlæggets indregulering og styring dokumenteres. Et konkret målepunkt er derfor, om udefølerens temperaturmåling stemmer overens med den faktiske udetemperatur. Herefter skal det sikres, at anlægget er indreguleret som projekteret.

Det gøres i praksis ved at ledningsplanen, der er udarbejdet før udlægning af slanger, lægges til grund for funktionsafprøvningen. På planen er anført, hvilken værdi forindstilling skal have til de enkelte kredse. Et tjek af forindstillingerne vil derfor være dokumentation af projekteret indregulering. Sikring af korrekt rumtemperatur skal ifølge DS469 ske automatisk fra det enkelte rum. Instrumentet til dette er rumføleren, som ved funktionsafprøvningen skal ”provokeres” til at fungere. Rumfølerens setpunkt hæves, og man kan kontrollere, at ventil (telestat) åbner, og at fremløbsledningen bliver varmere. Efter kort tid skal returledningen også blive varmere. Derefter indstiller man rumføleren på det tidligere setpunkt, og det kontrollerer, at ventil (telestat) lukker igen. Dermed er styringen til rummet funktionsafprøvet.

Varmeanlæggets dokumentation

At rumføleren aktiverer en telestat, og medfører varme i den enkelte ledning, er en enkel kontrol. Det er imidlertid ikke nok, for det skal også eftervises, at det er varmen til det konkrete rum, der aktiveres. Der er i vejledningen opstillet flere muligheder for at dokumentere det, herunder den oprindelige. Andre muligheder for eftervisning af at den pågældende ledning betjener det konkrete rum, er enten ved kontrol af længde på ledningen eller ved entydig angivelse af rum på ledningen.

Begge muligheder forudsætter dokumentation af de udlagte slanger før støbning – eventuelt med foto. Den forudgående dokumentation af slangernes udlægning bliver dermed en del af funktionsafprøvningens dokumentation. Det er derfor vigtigt at sikre sig dokumentation for ledningernes udlægning, hvis ikke funktionsafprøvningen skal dokumenteres som anført i den oprindelig vejledning, hvor temperaturen i komfortzonen måles i det enkelte rum.

Byggesagsbehandling vendt på hovedet

En af årsagerne til udfordringerne med funktionsafprøvning er den ændrede byggesagsbehandling. Det har altid været et krav, at man skal ansøge om byggetilladelse, før man går i gang med at opføre et nyt hus. Sådan er det stadig, dog er der ændret væsentligt på proceduren.

Tidligere skulle bygherre dokumentere overholdelse af bygningsbestemmelserne i forbindelse med ansøgning om byggetilladelsen. Her gennemgik og vurderede byggesagsbehandleren den indsendte dokumentation for det kommende byggeri og gav på den baggrund en byggetilladelse. Ved færdigmelding af byggeriet underskrev bygherre en tro og love-erklæring på, at bygningen var i overensstemmelse med vilkår i byggetilladelsen, og derefter blev ibrugtagningstilladelse givet.

Efter indførelsen af BR 18 skal byggesagsbehandlingen før byggestart alene sikre, at bygningens placering opfylder bestemmelserne – eksempelvis i forhold til afstand til skel eller at bebyggelsesprocenten er for høj. Søges der om dispensationer fra bygningsbestemmelserne, behandles disse også inden byggetilladelse gives.

Færdigmelding af bygninger

Ved færdigmelding skal bygherre for det samlede byggeri dokumentere, at alle bygningsreglementets krav er overholdt. Derfor er der fokus på aflevering af plantegninger med installationer, drift- og vedligehold, funktionsafprøvning og meget andet. For hovedparten af byggearbejder sker der dog ingen decideret byggesagsbehandling, kun sikring af at al dokumentation er afleveret. Der udstedes ikke ibrugtagningstilladelse, før al dokumentation er afleveret.

Når det gælder større byggerier, skal byggemyndigheden udtage 10 procent af færdigmeldingerne til stikprøvekontrol. Stikprøvekontrollen vil være som en tidligere byggesagsbehandling, blot på bagkant. Hvis dokumentationen ved færdigmelding ikke fyldestgørende, bliver ibrugtagningstilladelse ikke udstedt.