Akutplan for elnettet er et nødvendigt farvel til først-til-mølle

Danmark står i en ny situation, hvor ledig kapacitet i elnettet flere steder er blevet en knap ressource. Efterspørgslen efter at blive koblet på nettet vokser hurtigere, end udbygningen kan følge med, og det har skabt en massiv kø af projekter, der venter på tilslutning.

Derfor har regeringen og et bredt flertal i Folketinget mandag fremlagt en akutplan, som skal sikre klarere politiske rammer for, hvem der skal have adgang først, når kapaciteten er begrænset.

Planen betyder, at tilslutning ikke længere alene skal ske efter først-til-mølle-princippet. I stedet skal kapaciteten prioriteres, så samfundskritiske funktioner, almindelige husholdninger, mindre erhverv, grøn omstilling og netvenlige løsninger prioriteres højere.

Farvel til først til mølle

Hos TEKNIQ bliver planen modtaget positivt, fordi den tager fat på både administrative flaskehalse og behovet for en mere aktiv prioritering af elnettet.

– Først til mølle er ikke længere det rigtige princip, når presset på elnettet er så stort. Eksisterende virksomheder, fjernvarmeselskaber og lokal infrastruktur kan ikke bare flytte sig, og det skal planlægningen tage højde for i stedet for enøjet at fokusere på dem, der har stillet sig først i køen. Af samme grund er det nødvendigt at prioritere installationer, der bidrager til et mere fleksibelt forbrug, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ

Akutplanen deler nye tilslutninger op i fire hovedkategorier:

• Først prioriteres almindelige husholdninger, mindre erhverv og samfundskritiske funktioner som sundhed, forsvar og beredskab.
• Dernæst kommer projekter, der driver den grønne omstilling, eksempelvis elektrificering af transport, industri og varme samt vedvarende energi, CCS, brint og PtX.
• Herefter prioriteres energilagre og fleksibilitetsløsninger som batterier, der kan aflaste nettet.
• Til sidst placeres visse meget store energiforbrugere, eksempelvis datacentre, der typisk ikke er geografisk bundne.

For det tekniske erhvervsliv er prioriteringen vigtig, fordi virksomhedernes muligheder for at elektrificere produktion, installere varmepumper, etablere ladeinfrastruktur og udvikle lokale energiløsninger afhænger af adgang til elnettet.

– Det er meget positivt, at akutplanen prioriterer almindelige danskeres og virksomheders elforbrug. Alt fra elbiler og varmepumper i husholdningerne til elektrificeringen af produktionen i mindre erhverv er rygraden i den grønne omstilling og en fremtidssikring af konkurrenceevnen. Det nytter ikke noget, at den udvikling bliver efterladt på perronen af enkelte meget store og ufleksible forbrugere, siger Troels Blicher Danielsen.

Et smartere elnet

Baggrunden for akutplanen er blandt andet, at projekter for op mod 60 gigawatt i dag venter på at blive tilsluttet elnettet. Det svarer til otte gange det nuværende samlede elforbrug i Danmark. Samtidig satte Energinet i marts tilslutningen af nye projekter på pause, og der bliver ikke underskrevet nye aftaler om tilslutning før til efteråret.

For meget store tilslutninger kan tidshorisonten i flere tilfælde være fem-ti år, lød det i maj fra Energinet.

TEKNIQ peger på, at løsningen ikke kun er at bygge mere net. Elnettet skal også bruges klogere.

– Vi kan ikke bygge os ud af hele udfordringen. Vi skal også bruge elnettet smartere og mere fleksibelt. Energifællesskaber, batterier, varmepumper, solceller og fleksibelt forbrug kan frigøre kapacitet præcis dér, hvor nettet er presset. Derfor er vi glade for, at partierne nu lægger op til at udnytte de muligheder, siger Troels Blicher Danielsen.

Et lovforslag fremsættes efter sommerferien, og Energinet skal kunne bruge de nye regler til efteråret. Samtidig fortsætter forhandlingerne om en hurtigere udbygning af elnettet og en samlet energiinfrastrukturplan for 2035.