Forkerte udbudsformer og forfejlet tilsyn

Det er forkerte valg af udbudsformer og tildelingskriterier samt mangelfuldt tilsyn, der gør byggeriet 79 procent dyrere end det oprindelige budget. Det konkluderer rapporten ”Granskning af Niels Bohr Bygningen.”

Bygherren, Bygningsstyrelsen, valgte at udbyde projektet som seks storentrepriser og tre fagentrepriser med delvise kravspecifikationer. De enkelte entreprenører stod selv for at udføre dele af arbejdstegningerne. Koordineringen mellem bygherren og entreprenørerne samt slutkunden i form af Københavns Universitet kørte ifølge rapporten skævt fra begyndelsen og hele vejen gennem byggeperioden.

Endnu værre var valget af tildelingskriterier. I rapporten står der:

Læs også: Niels Bohr Bygningen - en byggeskandale til 1,3 milliarder kroner

De politiske reaktioner har været skarpe. Blandt andet fra socialdemokratiets uddannelsesordfører Mette Reismann:

– Det er vigtigt at få ryddet helt op, så dette ikke kommer til at ske igen. Det starter altså med selve udbuddet af opgaven. Meget tyder på, at man her enøjet har fokuseret på prisen, har hun udtalt til Politiken.

Hos TEKNIQ understreger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, at de uheldige erfaringer fra byggeriet af Niels Bohr Bygningen skal bruges til at undgå lignende fejl fremadrettet.

– Det er en ulykkelig sag, som man skal lære af. Ikke mindst at man ikke skal bruge laveste pris som eneste kriterium for en kompleks teknisk entreprise, og at det er en god idé med tidlig inddragelse af de tekniske entreprenører.

For stramt prisfokus

I Bygherreforeningen erkender direktør Henrik L. Bang, at det kan have været forkert at benytte tildelingskriteriet ”laveste pris”:

– Udbudsformen skal passe til projektet og til markedet. Set i bakspejlet er det bestemt tvivlsomt, om det var den rigtige beslutning at udbyde et så komplekst byggeri rent prisbaseret. Mit indtryk er, at de fleste bygherrer i dag er nået videre og vurderer på andet end kun pris ved komplekse projekter.

Han mener, at også vurderingen af entreprenørens faglige kompetencer i forhold til entreprisen skal ind i en tidligere fase. Vælger bygherren at køre udbud efter laveste pris, skal han køre tættere processer med fagentreprenørerne og lave præcist og skærpet tilsyn undervejs.

Henrik L. Bang understreger, at hovedentrepriser frem for stor- og fagentrepriser ikke nødvendigvis er vejen frem.

– Kan det danske marked bære mange hovedentrepriser på 1,5 milliarder kroner? Næppe, mener han.

Til gengæld ser han fordele i den nye udbudslov.

– Mulighederne for dialogbaserede udbudsformer er større, så du allerede i udbudsfasen kan føle kommende samarbejdspartnere på tænderne. I dag ville du helt klart lave et andet setup og udnytte de muligheder i et byggeri som Niels Bohr Bygningen.

Hvor er risici?

En yderligere udfordring med udbudsformen var manglende milepæle og sanktioner i byggeperioden. Der var kun mulighed for sanktioner ved forsinket endelig afslutning. Det gav ikke entreprenørerne incitament nok til at rette op på problemer i byggeperioden.

– Bygherrerne har fået blikket op for at have de rette kontraktuelle muligheder for at styre byggeriet. Kan du som bygherre agere, hvis problemer opstår, og kan bygherren bestemme, hvis en fagentreprenør kommer med et problem? De forhold er noget, vi har taget ind fra begyndelsen i de forhandlinger om et nyt AB-aftalesystem, som er i gang nu. Bygherrerne skal have bedre kontraktmæssige styringsværktøjer, siger Henrik L. Bang

Om bygherrernes generelle lærdom efter sagen siger han:

– Vi har læst EY-rapporten indgående og mener især, det er risikostyring, som mange bygherrer både kan blive mere bevidste om og dygtigere til. De valg, du tager, når du organiserer byggeprojekter og opdeler entrepriser kan enten begrænse eller forøge risikoen. Bygherren skal tænke utroligt meget over, hvor han placerer risici, og hvilke risici han selv sidder tilbage med. Hvad skal du enten som bygherreorganisation eller via dine rådgivere kunne levere, hvis du har ti fagentrepriser?

EY-rapporten beskriver det også som problematisk, at det fremgår af udbuddet, at hver enkelt entreprenør selv skulle lave dele af arbejdstegningerne.

– Som udgangspunkt er det jo sympatisk nok. Særligt i installationsfagene er entreprenøren på nogle områder typisk klogere end rådgiveren på de tekniske løsninger. Men om processen så har været god nok, når det gælder Niels Bohr Bygningen er en anden sag. Her har spillerummet været for frit for entreprenøren. I dag ville bygherren nok indtænke nogle dialogfaser i begyndelsen og undervejs, konstaterer Henrik L. Bang.