Fortolkning af regler bremser solceller

For den nordjyske elinstallatør Tom Jensen er det frustrerende at stå med solcelleanlæg, han har solgt til kunderne, men som nu rammer ind i en stopklods af regelfortolkninger hos netselskaberne og Energistyrelsen.

- For min forretning betyder det, at solcellevirksomheden går i stå, eller i hvert fald bliver meget forsinket. Det er frustrerende, da jeg gennem mange år har satset på det her område, siger Tom Jensen, der er indehaver af Elektrikeren i Strandby nær Frederikshavn.

Han har i alt fem solcelleanlæg som afventer netselskabets tilladelse. Nogle er sat op, andre er bestilt, men fælles for dem alle er, at de ikke kan tilsluttes, før netselskabet har afklaret en fortolkning af reglerne.

- Jeg synes jo lidt, at de sidder på hænderne, da det ikke er noget nyt, at der sker en generel elektrificering af samfundet, og vi skal omstille til VE-løsninger, siger Tom Jensen.

Små anlæg med store spørgsmål

Striden står om solcelleanlæg under 1,5 MW, som alle almindelige villaanlæg er langt mindre end, og hvem der er forpligtet til at forstærke det eksisterende kollektive forsyningsnet. Vel at mærke det elnet, der ligger uden for husejerens matrikel.

Når det overhovedet kan komme på tale, så skyldes det ifølge netselskabernes brancheorganisation Green Power Denmark en forskel mellem bekendtgørelsen og vejledningen på området.  

I bekendtgørelsen om nettilslutning af VE-anlæg står der, at ”netselskaberne skal anvise et tilslutningspunkt og fastsætte et spændingsniveau med laveste samlede omkostninger ved nettilslutning.” Omkostningerne påhviler netselskabet, står der samtidig.

Problemet er bare, at der i vejledningen til reglerne står, at netselskaberne skal gøre det – uden at forstærke det eksisterende net for anlæg under 1,5 MW.

- Vi skal følge reglerne men ikke fortolke dem. Vi har derfor bedt Energistyrelsen om at forklare, hvordan reglerne i vejledningen skal fortolkes, siger Louise Jakobsen, afdelingschef for nettilslutning i Green Power Denmark.

Da sagen handler om generelle fortolkninger af reglerne, er sagen heller ikke begrænset til det nordjyske, da det er en landsdækkende problemstilling. Brancheorganisationen vil derfor presse på for at få en afklaring fra Energistyrelsen hurtigt, forklarer afdelingschefen.

Landsdækkende problemstilling

I sidste ende handler det om, hvor langt et kabel anlægsejeren skal lægge – og om netselskabet må anvise et tilslutningspunkt for anlæg under 1,5 MW, så det medfører netforstærkning eller ej. Sagen blev særlig aktuel ved årsskiftet, hvor udligningsordningen blev erstattet af nye regler med producentbetaling, men hvor Energistyrelsen ikke har opdateret vejledningen.

- Netselskaberne anviser tilslutningspunkt efter lovgivningen og de vejledninger, der kommer fra Energistyrelsen, og det duer ikke, at vi bliver i tvivl om reglerne, siger Louise Jakobsen.

TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer de to parter til at få en hurtig afklaring på sagen, da installatørerne og deres kunder bliver fanget i skudlinjen mellem netselskaberne og Energistyrelsen. Det er der ingen, der har gavn af, og i sidste ende bremser det den grønne omstilling.

- Det kan ikke passe, at en strid om regler skal bremse udrulningen af VE-løsninger, som hele samfundet skriger på. Derudover er det vigtigt at få afklaret, hvem der har ansvaret og hvem, der skal bære de økonomiske byrder for at udbygge elnettet, som vi ved, vil blive nødvendigt de kommende år i takt med den stigende elektrificering af samfundet, siger Mads Risgaard Knudsen, teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne:

- Det ville være mere fair i forhold til den grønne omstilling, hvis en solcelleejer måtte levere en produktionseffekt, der svarer til det allerede betalte leveringsomfang. For eksempel svarer 25A i leveringsomfang til en solcelleproduktion på cirka 17kW. Et almindeligt solcelleanlæg på en villa er typisk på 6-12 kW.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har forsøgt at få et svar på spørgsmålet hos Energistyrelsen, som endnu ikke er vendt tilbage.