Fra venstre mod højre: Peter Frandsen (InstallatørGruppen), Henrik Rasmussen (Nordbyens Energi & VVS) og Jesper Lynge (InstallatørGruppen)
Nordbyens Energi & VVS A/S bliver den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden bliver den 30. virksomhed, som InstallatørGruppen indgår aftale med.
Nordbyens Energi & VVS er leverandør af VVS-installation og -service og leverer totalløsninger inden for energikilder, VVS, ventilation og blik. Virksomheden har et stort fokus på bæredygtighed og har produkter og online-ydelser, der øger bevidstheden om forbrug, og som kan være med til at reducere vand- og energiforbruget.
Det har været vigtigt for os at få større del af vores forretning i Jylland, og med Nordbyens Energi & VVS kommer vi tættere på vores målsætning om at være en landsdækkende forretning.
Peter Frandsen, direktør i InstallatørGruppen.
VVS-virksomheden er beliggende i Aarhus og beskæftiger omkring 35 medarbejdere. Ledelsen består af Henrik Rasmussen.
- Jeg er meget glad for at blive en del af InstallatørGruppen, hvor vi kan forbedre vores konkurrenceevne, udnytte synergier på tværs af virksomhederne samt styrke vores tilstedeværelse og kompetencer endnu mere, samtidigt med at vi kan bevare vores firmanavn, medarbejdere, tætte kunderelationer og lokale nærhed. Vi ser meget frem til samarbejdet, siger Henrik Rasmussen, direktør i Nordbyens Energi & VVS.
Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen beholder Nordbyens Energi & VVS deres firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og opretholder dermed deres lokale forankring og tætte kunderelationer.
- Vi er meget glade for at få Nordbyens Energi & VVS ind i InstallatørGruppen. Det har været vigtigt for os at få større del af vores forretning i Jylland, og med Nordbyens Energi & VVS kommer vi tættere på vores målsætning om at være en landsdækkende forretning. Vi ser derfor meget frem til at byde både ledelse og medarbejdere velkomne i gruppen, siger Peter Frandsen, direktør i InstallatørGruppen.
Med Nordbyens Energi & VVS har InstallatørGruppen en samlet omsætning på omkring DKK 2,6 mia. og mere end 1500 ansatte. Senest indgik InstallatørGruppen aftale med Kaj Larsen, hvoraf aftalen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
Partnervirksomheder i InstallatørGruppen
InstallatørGruppen består af følgende virksomheder inden for el-, VVS-, fiber samt ventilations- og kølesystemer.