TEKNIQ holder lukket mellem jul og nytår. Ved akut overenskomsthjælp kan Jura kontaktes - vi åbner igen 2. januar. Læs mere her
Den danske virksomhed ReMoni har lanceret en række IoT-sensorer, som kan give værdifulde oplysninger om ventilationsanlægs drift. Oplysningerne kan omsættes direkte til energibesparelser, lyder det fra virksomheden.
Færre følgeskader, bedre indeklima og en mindre elregning. Det er nogle af de positive gevinster, ReMonis Internet of Things-sensorer leverer, fortæller virksomhedens direktør, Bo Eskerod Madsen:
– Lige nu hælder man ressourcer direkte ud ad vinduet. Det går ud over indeklimaet og energioptimeringen. Det kan man undgå med vores IoT-sensorer.
Ved at spænde en af ReMonis sensorer uden på el-kablet, der leverer strøm til ventilationsanlægget, kan man løbende overvåge ventilationsanlæggets forbrugsmønster og dermed hurtigere opdage, om der er opstået et energislugende problem.
Helt konkret sker det ved, at man fastgør en trådløs IoT-sensor uden på ledningen til ventilationsanlægget, altså uden at skære i ledningen eller afbryde strømmen. Derefter kan man i et program følge forbrugsmønsteret og automatisk få alarmer ved hjælp af kunstig intelligens.
Hvis energiforbruget pludselig stiger, kan man derfor hurtigt finde ud af, hvor energien bliver brugt henne. Dermed kan installatøren blive sendt direkte ud og fikse problemet.
Den model står i stor kontrast til den gængse praksis, hvor en bygnings ventilationsanlæg måske kun bliver kontrolleret en gang årligt.
– Der er en masse spild i tekniske installationer i dag, som kan løses ved at overvåge energiforbruget, fordi man kan tage tingene på forkant. Dermed undgår man en masse frustrerede brugere, også fordi man ikke skal skære el-kablerne op for at måle energiforbruget, siger Bo Eskerod Madsen.
Ud over stepperne
Siden ReMoni lancerede IoT-sensoren i 2018, har telefonen været rødglødende. I juni havde de solgt lige over 1.000 sensorer til 50-60 større kunder. Og i august omsatte de for det samme beløb som i hele perioden op til.
En af deres kunder er rådgivningsvirksomheden Dansk Energi Management (DEM), som blandt andet har installeret sensorerne på 11 plejecentre i Kolding Kommune. Tidligere har de energiscreenet bygninger baseret på vurderinger fra besøgsdagen, men nu kan de få adgang til data fra en længere periode. Dermed kan de give et bedre bud på mulige energibesparelser.
– Nogle gange har vi været der en sommerdag, men så opdager vi ikke udfordringerne en vinterdag. Med dataopsamlingen får vi et bedre indblik i ventilationsanlæggets driftsmønster, og derfor kan vi bedre optimere driften, forklarer Jakob Nørby, markedsansvarlig for energirenovering i Dansk Energi Management.
Projektet har været så stor en succes, at de nu også trykprøver sensorerne på en skole, en boligejendom og en kontorejendom i Kolding Kommune i forbindelse med et projekt mellem Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og ReMoni.
Det stopper ikke der, mener Jakob Nørby. For sensorerne betyder færre konsulenttimer til at lave analysearbejdet, færre installatørtimer til at reparere ventilationsanlæggene - og det til en pris på 1-2.000 kroner per sensor:
– Jeg har en forhåbning om, at hvis det går godt hos Kolding Kommune, så kan andre se en idé i at få et oplyst grundlag til at forbedre driften af ventilationsanlæg. Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skal brede sig, siger Jakob Nørby.
IoT er ikke en konkurrent
Det er ikke til at komme udenom – Internet of Things. Ifølge rapporten ”Installation 4.0” fra 2017 af TEKNIQ Arbejdsgiverne udgjorde IoT-relateret installation under 10 procent af det samlede installationsmarked på daværende tidspunkt. Men den andel forventes at stige markant til cirka 40 procent i 2025.
Den teknologiske udvikling vil vende op og ned på det eksisterende installationsmarked, men det er positivt, mener ReMonis direktør Bo Eskerod Madsen. For brugerne, fordi de kan mindske energiforbruget, men også for installatørernes virksomhed.
– Da jeg som håndværker skulle planlægge opgaver til svendene, var det irriterende med arbejdspuklerne. Nu kan man trække en fejlliste fra systemet og yde service til dem, man har serviceabonnementer på. Så får du en mere jævn arbejdsbelastning.
I det hele taget køber han ikke, at ReMonis IoT-sensorer slår benene væk under installatørernes foretagende. Derimod kan de gavne deres virksomhed, fordi man med sensorerne nemmere kan se, hvad der er galt, fikse det hurtigere og basere servicen på klokkeklar evidens og fakta.
– Bare fordi målingen af energiforbrug gøres nemmere, betyder det ikke, at installatørerne mister omsætning. De får omsætning, fordi de nu kan se, hvad der er galt og fikse det hurtigt, argumenterer Bo Eskerod Madsen.
3 typer IoT-sensorer
