Løngennemsigtighed udskydes til 1. marts 2027

Virksomhederne får nu længere tid til at implementere løngennemsigtighedsdirektivet. Det var forventet, at direktivet ville træde i kraft den 1. januar 2027, men nu udskydes implementeringen to måneder, skriver Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet.

Regeringen fremsætter torsdag lovforslaget om implementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv. Med lovforslaget lægges der op til, at reglerne først skal træde i kraft 1. marts 2027.

Udskydelsen sker for at give virksomhederne mere tid til at omstille sig til de nye krav. Direktivet stiller krav til både store og små virksomheder om større gennemsigtighed i løn og lønfastsættelse.

Har lyttet til erhvervslivet

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen peger på, at direktivet skal bidrage til at styrke ligelønnen, men at virksomhederne samtidig har brug for en realistisk tidsplan.

- EU-direktivet om løngennemsigtighed vil på sigt kunne bidrage til mindre lønforskel, da vi ved, at mere åbenhed om løn skaber bedre mulighed for mere lighed mellem mænd og kvinder. Det er et vigtigt skridt. Omvendt hører vi også, at nogle virksomheder har svært ved at nå at implementere reglerne inden årsskiftet. Det har vi lyttet til, og nu får de bedre tid til at omstille sig til de nye regler, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hos TEKNIQ bliver udskydelsen modtaget positivt.

- Det er helt afgørende, at virksomhederne får en reel mulighed for at forberede sig ordentligt. Derfor er det positivt, at ministeren har lyttet til erhvervslivet og giver virksomhederne mere tid til at implementere reglerne. Løngennemsigtighed kræver både overblik, dokumentation og klare interne processer, siger Linda Nordstrøm Nissen, underdirektør for Jura & Rådgivning i TEKNIQ.

Løngennemsigtighedsdirektivet har til formål at sikre lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi. Det skal blandt andet ske ved at skabe mere åbenhed om løn og give medarbejdere bedre mulighed for at vurdere, om de får korrekt løn efter objektive og kønsneutrale kriterier.

For virksomhederne betyder det blandt andet, at der skal være klarhed over, hvilke kriterier der ligger til grund for lønfastsættelsen. Det kan for eksempel handle om ansvar, kompetencer, erfaring, uddannelse og jobfunktioner.

Lovforslaget udmønter den implementeringsaftale, som arbejdsmarkedets parter har indgået om gennemførelsen af direktivet i Danmark.