Nu kan medarbejderne få sundhedsordning til børnene
Publiceret:09. sep. 2026
Skrevet af:Mimi Munch-Jensen
Medarbejdere i TEKNIQs medlemsvirksomheder med en sundhedsordning i PensionDanmark, kan nu købe en sundhedsordning til deres børn, så de hurtigt kan få hjælp ved sygdom og skader.
PensionDamarks nye sundhedsordning er målrettet børn og giver hurtig adgang til professionel hjælp, når der er brug for den. Med sundhedsordningen kan barnet for eksempel få:
samtaler hos en psykiater og opstart af medicinsk behandling ved ADD og ADHD
hjælp hos en fysioterapeut og kiropraktor ved smerter og skader
hurtig udredning hos speciallæge
videokonsultationer med Online Læge og Online Psykolog.
Hvad koster en sundhedsordning til børn?
Sundhedsordningen koster 67 kr. om måneden, som trækkes fra medarbejdernes pensionsopsparing i PensionDanmark. Man kan altid afmelde sundhedsordningen igen fra den 1. i måneden efter – uden gebyr. Ordningen stopper automatisk, når barnet fylder 18 år.