Muligheden for at få et fritidsjob og tjene sine egne penge efter skole afhænger i høj grad af, hvor i landet man bor, for der er store geografiske forskelle på, hvor virksomheder tager unge ind, viser ny undersøgelse.
Når klokken ringer ud fra sidste lektion, er der store geografiske forskelle på, hvor mange elever, der skifter skolebøgerne ud med værktøj og praktisk erfaring hos den lokale virksomhed.
For mens næsten hver fjerde virksomhed i det tekniske erhvervsliv vest for Storebælt har unge ansat i fritidsjob, gælder det kun for omkring hver syvende i Region Sjælland og Hovedstaden.
Det viser en undersøgelse blandt TEKNIQs medlemmer.
- Det er tankevækkende, at geografien spiller så stor en rolle for, om unge får mulighed for at snuse til arbejdslivet. Vi vil gerne have hele landet med, for et fritidsjob giver unge ansvar, konkrete færdigheder og et indblik i en verden, de måske ikke møder i klasseværelset, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.
Blandt de virksomheder, der ikke har unge ansat i dag, svarer hver fjerde, at de gerne vil have det. Det tyder på, at potentialet for at koble flere unge til det tekniske erhvervsliv er til stede, hvis de rette match findes lokalt.
- Fritidsjobbet skaber en stærk bro til virkeligheden. Vi ved, at omkring halvdelen af de unge, der har et job efter skole hos vores virksomheder, senere vælger at gå i lære samme sted. På den måde er fritidsjobbet langt mere end bare lommepenge, det er for mange det første rigtige skridt ind i en spændende fremtid, som vi håber, også forældrene vil få øjnene op for, siger Maria Schougaard Berntsen.
Du kan læse hele TEKNIQs nye analyse om uge i fritidsjob her.
