TEKNIQ løfter nu sløret for datoen for Årsdag 2027. Torsdag den 27. maj samles medlemmerne i Odin Mødecenter i Odense – samme dag som VVS’27-messen slutter.
TEKNIQ inviterer torsdag den 27. maj 2027 medlemmerne til Årsdag 2027 i Odin Mødecenter i Odense.
Årsdagen ligger i direkte forlængelse af VVS’27-messen, som afholdes fra den 25. til 27. maj 2027 i Odense Congress Center. Dermed bliver arrangementet et fagligt og festligt punktum på tre dage, hvor store dele af det tekniske erhvervsliv allerede er samlet i Odense.
Som altid vil Årsdagen byde på aktuelle indsigter, inspirerende oplæg og mulighed for at møde kolleger, samarbejdspartnere og beslutningstagere fra hele det tekniske erhvervsliv. Dagen afsluttes traditionen tro med middag og netværk på tværs af brancher og virksomheder.
VVS’27 samler branchen
VVS’27-messen samler hvert andet år installatører, producenter, grossister og leverandører fra hele landet. Når messehallerne begynder at lukke ned torsdag den 27. maj, fortsætter programmet få kilometer væk i Odin Mødecenter, hvor TEKNIQ samler medlemmerne til Årsdag 2027.
Tema og program for Årsdagen offentliggøres senere. Ambitionen er at give medlemmerne ny viden, inspiration og perspektiver, der kan styrke forretningen og pege frem mod den udvikling, som præger det tekniske erhvervsliv.
Detaljer om program og tilmelding følger løbende. Medlemmer opfordres derfor allerede nu til at sætte kryds i kalenderen den 27. maj 2027.