Teknikken bør fylde mere i ny strategi

På lige fod med de øvrige EU-lande skal Danmark have en ny national energirenoveringsstrategi klar i marts 2020. Den skal erstatte ”Strategi for energirenovering af bygninger” fra maj 2014. I den nu fem år gamle strategi finder man 21 konkrete initiativer. Af de 21 initiativer er der kun et enkelt initiativ, som fokuserer på de tekniske installationer, nemlig initiativ 1.3, som har overskriften ”Opgradere energikravene til installationer i bygninger”.

Læs også: Teknologiudvikling og forretningsudvikling går hånd i hånd

Mit bud er, at de tekniske installationer vil fylde langt mere i den kommende strategi, end de gjorde i den gamle. Hvorfor mener jeg det? Jo, seks år er meget lang tid, når man ser på produktudviklingen i vores branche, og ser man på samme periode med digitaliseringsbrillerne på, så er det nærmest en evighed. Fakta er, at der er sket rigtig meget i perioden.

I løbet af de seneste seks år er eksempelvis glødepæren blevet udfaset, og LED-lyskilder er ikke længere en ny teknologi, men den teknologi som er blevet standard i bygninger.

For seks år siden havde kun få af os hørt om Internet of Things (IoT), og af dem som havde, var det nok de færreste, som vidste, hvad der lå bag og kunne forestille sig, hvad det ville føre til.

For seks år siden havde kun få af os hørt om Internet of Things (IoT), og af dem som havde, var det nok de færreste, som vidste, hvad der lå bag og kunne forestille sig, hvad det ville føre til. I dag findes IoT overalt. Kundens varmepumpe er på nettet, mange boligejere kan styre varme og lys via deres smartphone, ja selv nye biler er koblet op på internettet. Hvordan ser billedet ud om seks år?

I energirenoveringsstrategien 2014 omhandlede initiativ 1.1 ”opgradering af energikravene til klimaskærmen ekskl. vinduer” og initiativ 1.2 ”opgradering af energikravene til vinduer”. Uden at være ekspert på de områder, tør jeg godt at vove pelsen og påstå, at udviklingen på disse områder nærmest har stået stille sammenlignet med den udvikling, som tekniske komponenter har gennemgået i samme periode.

En anden, men ikke uvæsentlig, faktor er, at flere aktører i branchen, herunder arkitekterne, i forbindelse med tilblivelsen af BR18 har ytret, at øgede krav til klimaskærmen vil få negativ indflydelse på bygningernes design m.m. Det er der blevet lyttet til i styrelserne, som har gjort bæredygtighedsklassen frivillig.

Elektrificeringen kommer

I 2018 udsendte TEKNIQ og VELTEK i fællesskab rapporten ”Energirenoveringer er bedre end penge i banken”, som viser, at der er god økonomi i at fokusere på de tekniske installationer, når større bygninger står foran en større renovering. Rapporten viser, hvor langt man kan komme med kendte teknologier fra 2018 – og om seks år vil man kunne komme meget længere!

I 2014 talte man i Danmark om øget elektrificering i fremtiden og om etablering af flere og større vindmølleparker. I dag er elektrificeringen af samfundet blevet en realitet, og vindmølleparkerne er ikke kun snak, men noget som besluttes og iværksættes. Sol og især vindenergi udgør en stigende andel af elproduktionen inden for Danmarks grænser, men i takt med at flere boliger fremover direkte eller indirekte overgår til el-opvarmning, enten ved brug af varmepumper eller el-opvarmet fjernvarme, så er der god grund til at begrænse elforbruget. En pudsighed i energidebatten herhjemme er, at el-kapaciteten oftest ”bruges to gange”, hvilket som bekendt ikke er fysisk muligt. Den ene dag skal vindenergien anvendes til at gøre transportsektoren fossilfri og den næste dag til opvarmning af bygninger. Hidtil har det været en ”gratis omgang” at tale om elbiler, fordi de kun har belastet elnettet minimalt indtil nu. Men de seneste statistiktal fra bilbranchen viser, at salget af elbiler og plug-in hybridbiler er i kraftig vækst, så der er udsigt til øget forbrug af el alene på den konto. Ikke mindst fordi stort set alle bilproducenter har store og små elbiler på tegnebrættet til lancering inden for få år.

Ekstra isolering og udskiftning af vinduer kan sagtens være påkrævet ved nogle bygningsrenoveringer, men den største udvikling indenfor energioptimering siden 2014 er sket på de tekniske installationskomponenter. Det, vi i daglig tale kalder ”de lavt hængende frugter”. Det bliver spændende at følge tilblivelsen af den kommende energirenoveringsstrategi for bygninger på tæt hold.

Jeg anbefaler Energistyrelsen at læse rapporten ”Energirenoveringer er bedre end penge i banken” med det forbehold, at rapporten beskriver, hvilke løsninger der findes i dag. Den kommende energirenoveringsstrategi skal ikke beskrive nutiden, men sætte mål for fremtiden, så baren må gerne løftes endnu højere, da den teknologiske udvikling med sikkerhed ikke stopper i 2019.