TEKNIQ: Armaturer bør mærkes igen

I 2016 fjernede myndighederne kravet om, at alle byggevarer i kontakt med drikkevand skulle være ’dråbemærket’. Dråbemærket var en letgenkendelig garanti for, at byggevaren var testet, godkendt og mærket, inden den blev markedsført som drikkevandskomponent i Danmark.

Der stilles stadig krav til byggevarer i kontakt med drikkevand, men siden 2016 har det været frivilligt at anvende dråbemærket, ligesom der ikke er krav om anden mærkning direkte på byggevaren.

Lempelsen af reglerne, som TEKNIQ advarede mod, har vist sig at skabe et uoverskueligt marked, der er vanskeligt at navigere i for både forbrugere og installatører. En markedskontrol fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afslørede for nylig, at fire ud af seks tilfældigt udvalgte armaturer solgt på nettet ikke er godkendt til drikkevand i Danmark.

Udover det umiddelbare problem, ved at en stor del af netbutikkernes armaturer ikke lever op til de gældende regler, så betyder det, at installatørerne sættes i en uheldig situation, når kunderne selv har indkøbt armaturer.

Læs også: Ulovlige armaturer florerer på nettet

Derfor efterlyser underdirektør Simon O. Rasmussen en løsning, og der er efter hans mening en oplagt vej til at gøre det lettere for både kunder og installatører at navigere rundt blandt de talrige produkter, der findes på markedet:

– Der er brug for at reetablere en obligatorisk mærkningsordning. På den måde, kan vi sikre, at danskerne fortsat trygt kan tage en tår fra hanen, og at installatørerne ikke spilder både egen og kundernes tid på ulovlige armaturer, siger Simon O. Rasmussen.

Kun én dansk ordning

– Der findes ikke fælles europæiske standarder for de sundhedsmæssige egenskaber for byggevarer i kontakt med drikkevand, og behandlingen af drikkevand varierer mellem medlemslandene. Så længe man ikke har fælles regler, bør reguleringen i Danmark bygges op om principperne i den eksisterende danske GDV-ordning, siger Simon O. Rasmussen.

Som reglerne er i dag, må en byggevare anvendes til drikkevand i Danmark, hvis den enten er GDV-godkendt i Danmark eller har en godkendelse i enten Holland, Tyskland eller Sverige. Men ifølge TEKNIQ skaber de mange forskellige godkendelsesmuligheder usikkerhed om lovligheden af det enkelte produkt både hos kunder og installatører. Og det øger risikoen for, at vi møder flere ulovlige armaturer på det danske marked.

Indtil vi opnår fælles EU-regler på feltet, bør man genoprette forbrugersikkerheden og regelefterlevelsen i markedet ved at sikre at der kun er én ordning – den danske. Det er opfordringen fra TEKNIQ.

Der skal desuden være en obligatorisk mærkning, blandt andet fordi det er et effektivt middel til at sikre en velfungerende markedskontrol, og fordi forbrugere og installatører kun kan vide sig sikre på godkendelsen af et produkt, hvis det bærer et godkendelsesmærke.

Lettere godkendelsesproces

GDV-ordningen blev indført i 2013, og blev af både producenter og testlaboratorier udskældt på grund af en langsommelig og usmidig godkendelsesproces foruden en række skøn og vurderinger, som blev opfattet som vilkårlige og uigennemskuelige. Det førte så i 2016 til den lempelse, som har skabt den nuværende situation.

I TEKNIQ anerkender man at GDV-ordningen havde mangler, og man efterlyser derfor en justeret GDV-ordning, som kombinerer høj sikkerhed for rent drikkevand med en smidig og let gennemskuelig godkendelsesproces.

– En justering af reglerne bør fastholde målsætningen om at lette virksomhedernes administrative byrder og skabe en enkel adgang til det danske marked for byggevarer i kontakt med drikkevand. Samtidig skal justeringen fastholde uændret høje kvalitetskrav til installationerne og skabe tryghed for forbrugerne, siger Simon O. Rasmussen.