Fra 1. juli 2026 overtager DA Barsel refusionen for nye barselsperioder. Det betyder mindre administration og automatisk udbetaling, når barselsdagpenge er søgt hos Udbetaling Danmark.
Hvis jeres virksomhed udbetaler løn helt eller delvist til en medarbejder under barsel, graviditet, fædre- eller forældreorlov, kan I få en stor del af udgiften refunderet – både via det offentlige og via TEKNIQs barselsfond.
Dog er det vigtigt at bemærke at TEKNIQ’s barselsfond lukker pr. 30. juni 2026. Det betyder, at DA Barsel fremadrettet vil håndtere refusionen.
Det medfører naturligvis, at der vil være en overgang til DA Barsel. Har virksomheden en medarbejder, der er på barsel til og med 30. juni 2026, skal I stadig søge refusion fra TEKNIQ Barsel, men I skal huske at søge senest den 30. september 2026. Fra den 1. juli 2026 vil alle nye barselsperioder blive håndteret af DA Barsel.
Orlov hen over overgangen til DA Barsel, skal håndteres på følgende vis:
Overgangen betyder, at administrationen bliver lettere for virksomhederne. I DA Barsel udbetales refusion fremadrettet automatisk, når virksomheden har søgt barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark. Samtidig får virksomheden adgang til et samlet overblik over refusioner og indberetninger via DA Barsels selvbetjening.
Fra 3. kvartal 2026 skal virksomheden indberette og betale bidrag til DA Barsel. Bidraget beregnes efter faste satser afhængigt af medarbejderens ansættelsesforhold. Virksomheden skal hvert kvartal indberette alle omfattede medarbejdere til DA Barsel på individuelt CPR-niveau.
Indberetning kan ske via:
Vi anbefaler, at I kontakter jeres lønservicebureau eller lønsystemleverandør i god tid, så lønsystemet kan sættes op til automatisk indberetning til DA Barsel.
Lønsystemet bør være sat op inden lønkørslen for juli 2026. Onsdag den 14. oktober 2026 for 3. kvartal 2026 er fristen for den første indberetning og betaling.
Fra 1. juli 2026 udbetales refusion fra DA Barsel automatisk, når virksomheden har søgt barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark.
Det betyder, at I ikke skal sende en særskilt refusionsansøgning til DA Barsel.
Første udbetaling fra DA Barsel finder sted ultimo oktober 2026 for orlovsperioder i 3. kvartal 2026.
På www.dabarsel.dk kan I se en detaljeret specifikation over refusionsudbetalingerne, herunder oplysninger om orlovstype, orlovsperiode, fraværstimer og timeløn.
Refusion for orlovsperioder før 1. juli 2026 skal fortsat søges hos TEKNIQ Barsel.
Her skal I sende separat ansøgning om barselsrefusion. Det gør I ved at logge på TEKNIQs hjemmeside og gå ind på “min side” som tegningsperson eller betroet medarbejder og herunder barselsindberetning.
Der skal indsendes kopi af lønsedler og dokumentation for refusion fra Udbetaling Danmark. Herefter modtager I refusionen på virksomhedens NemKonto. Anmodning om refusion for orlov afholdt før 1. juli 2026 skal være modtaget senest 30. september 2026.
I kan allerede nu logge på DA Barsels selvbetjening på www.dabarsel.dk med MitID Erhverv. På selvbetjeningen kan I se:
For at logge på skal virksomheden have tilknyttet MitID Erhverv til Arbejdsgivernes Fælles Login, AFL.
Har virksomheden ikke allerede en administrator, kan der oprettes en bruger ved at underskrive en tro og love-erklæring om, at man er berettiget til at administrere brugere for virksomheden.