Nye momsbreve rammer virksomheder

Som en del af en målrettet indsats overfor en udvalgt gruppe fuldt momspligtige selskaber sendte Skattestyrelsen i september sidste år brev til små 400 virksomheder om, at styrelsen havde konstateret en difference mellem den moms, der kunne beregnes ud fra virksomhedernes indberettede omsætning i 2024, og den omsætning, som kunne beregnes ud fra den af virksomhederne indberettede salgsmoms og det indberettede EU-salg og salg til tredjelande.

I brevet oplyste Skattestyrelsen størrelsen af den konstaterede difference og anmodede virksomheden om at efterforske årsagen til denne, idet differencen ifølge styrelsen kunne tyde på manglende indberetning af salgsmoms. Skattestyrelsen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at ansvaret for korrekt indberetning altid påhviler virksomheden, også selvom denne får hjælp med dette f.eks. af en ekstern bogholder.

Skattestyrelsen tilføjede herved, at den i tilfælde af grov uagtsomhed kan ændre momsangivelser op til 10 år tilbage i tid og pålægge bøder på op til to gange den manglende moms. En tilføjelse som af nogle nok opfattes som en slet skjult trussel.

Eksempel på den kontrolstrategi

Brevene er et eksempel på den kontrolstrategi, som Skattestyrelsen over de senere år er gået over til at anvende både på moms- og skatteområdet. Den går ud på, at få virksomhederne til selv at eftergå deres angivelser for fejl, fordi styrelsen herved kan få kontrolleret mange flere ting, end hvis den selv skulle besøge virksomhederne.

Et tiltag som vi grundlæggende kan tilslutte os, men som ikke altid eksekveres lige godt, fordi der faktisk kan være gode forklaringer på differencerne. Det kan betyde, at virksomhederne bruger ressourcer på at undersøge ting, som faktisk er i orden. Noget som de gør klogt i at gøre, idet regulering 10 år tilbage i tid i tilfælde af fejl efterhånden snarere er reglen end undtagelsen, ligesom også bødeblokken nu om dage meget hurtigt bliver taget frem.

Også i det konkrete tilfælde er det vores vurdering, at de konstaterede differencer i højere grad, skyldes manglende eller ukorrekt indberetning af EU-salg og eksportsalg uden dansk moms end manglende indberetning af salgsmoms.

Brevene fra Skattestyrelsen er derfor måske mest af alt en påmindelse til virksomhederne om betydningen af deres momsprocesser og interne kontrol, idet fokus på disse områder er det absolut sikreste værn mod at blive udtaget til momskontrol. Noget der næsten altid er ganske ressourcekrævende og ofte ender med betydelige efterregninger. Læs i denne forbindelse eventuelt vores guide til korrekt indberetning af moms ved B2B-handel med andre EU-lande.

Ud over de udfordringer som indberetning af EU-salg og eksportsalg til tredjelande giver, er det vores erfaring, at køb af varer og ydelser fra udlandet ofte bliver håndteret forkert. Det samme gælder køb af mobiltelefoner og anden elektronik omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt. Det er to områder, som ofte ender med efteropkrævninger i forlængelse af en momskontrol fra Skattestyrelsen.

Andre aktuelle fokuspunkter i momskontrollen

Skattestyrelsens kontroller på momsområdet omfatter naturligvis ikke kun den mulige mangel på indberetning af salgsmoms og opkrævningen af den slags. Aktuelt ser vi således ganske mange henvendelser til virksomhederne inden for tre områder:

• Om kantinemoms. Noget som Skattestyrelsen for få år siden sendte brev til et stort antal virksomheder om, jf. denne artikel, og som styrelsen fortsat har fokus på.
• Om udlejning af fast ejendom, hvor f.eks. fradrag for moms af istandsættelsesudgifter forudsætter en særskilt frivillig momsregistrering. Læs mere her. 
• Om udbetaling af negativ moms i forbindelse med køb af luksusvarer samt biler efter endt leasing. Se i denne forbindelse eventuelt vores artikel om momsfradrag ved køb af usædvanlige aktiver.