Nu åbner Energinet elnet-køen for mindre projekter
Publiceret:22. okt. 2026
Skrevet af:Mimi Munch-Jensen
Energinet forventer at give svar til flere hundrede ansøgere i november om tilslutning til elnettet. TEKNIQ roser, at der nu kommer aktiv kapacitetsstyring, men efterlyser tydelige vilkår for fleksibel netadgang.
Energinet er på vej med den første samlede kapacitetstildeling efter Folketinget vedtog en akutplan for elnettet i begyndelsen af oktober. Det betyder, at elforbrugere og elproducenter, der har søgt om tilslutning, bliver placeret i fire kategorier og får svar på, om der er plads til deres projekter i nettet.
Kategori 1 dækker blandt andet husstande, mindre virksomheder og samfundskritiske funktioner. Her forventer Energinet, at der er kapacitet både nu og i de kommende år. Kategori 2 omfatter blandt andet elektrificering af transport, varme og industri samt vedvarende energi, CO2-fangst, brintproduktion og Power-to-X. Her forventer Energinet, at hovedparten af de modne og nettilslutningsparate forbrugsprojekter kan få kapacitet.
– Vi er glade for, at vi sammen med elnetselskaberne nu har fået skabt et godt overblik over kapacitetsbehovet. På den baggrund kan der snart gives afklaring til mange af de kunder, der står i kø til at blive sluttet til elnettet, siger Søren Dupont Kristensen, konstitueret administrerende direktør i Energinet i en pressemeddelelse.
TEKNIQ roser aktiv styring
Hos TEKNIQ vækker udmeldingen forsigtig optimisme.
– Energinet fortjener ros for at gå fra kapacitetsstop til aktiv kapacitetsstyring. Det er positivt, at almindelige forbrugere, mindre virksomheder og mange modne elektrificeringsprojekter nu ser ud til at kunne komme videre, siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ.
TEKNIQ bakker grundlæggende op om prioriteringen af kategori 1 og 2, fordi den beskytter den brede elektrificering og de projekter, der kan flytte virksomheder væk fra fossile brændsler. Men TEKNIQ advarer samtidig mod, at en fast grænse på eksempelvis 3 MW kan ramme eksisterende produktionsvirksomheder skævt, hvis de har brug for mere kapacitet for at elektrificere.
Ansøgere i kategori 3 og 4 får nemlig først svar senere i november. Her peger Energinet på, at det bliver vanskeligere at give fuld netadgang. Det gælder blandt andet energilagring og øvrige store forbrugsprojekter, hvor fleksible løsninger, begrænset netadgang eller andre netvenlige vilkår kan blive nødvendige.
– Vi har ikke alle resultater på plads, men det ser svært ud at give fuld netadgang til projekter i kategori 3 og 4. Vi vil strække os langt for sammen med kunderne at udvikle nye, netvenlige løsninger, siger Søren Dupont Kristensen, konstitueret administrerende direktør i Energinet.
Fleksibilitet kræver klare vilkår
TEKNIQ ser fleksibilitet som en vigtig del af løsningen, men understreger, at vilkårene skal være klare for virksomhederne.
– Begrænset netadgang kan frigøre kapacitet og få flere projekter i gang hurtigere. Men virksomhederne skal vide, hvor ofte kapaciteten kan blive begrænset, hvilket minimum de kan regne med, og hvornår nettet er permanent udbygget. Fleksibilitet må ikke bare flytte risikoen over på kunderne, siger Troels Hartung.
Kapacitetstildelingen kort fortalt
Kategori 1
Husstande, mindre virksomheder og samfundskritiske funktioner. Energinet forventer, at der er kapacitet nu og fremover. Svar gives i første halvdel af november.
Kategori 2
Modne projekter inden for blandt andet elektrificering af industri, varme og transport, vedvarende energi, CO2-fangst, brint og Power-to-X. Energinet forventer at kunne give kapacitet til hovedparten af de nettilslutningsparate forbrugsprojekter. Svar gives i første halvdel af november.
Kategori 3
Blandt andet energilagring og projekter, hvor der kan være behov for nye fleksible tilslutningsvilkår. Energinet vurderer, at fuld netadgang bliver vanskelig. Svar gives senere i november.
Kategori 4
Øvrige store projekter, hvor der kan blive behov for fleksibelt forbrug, begrænset netadgang eller andre netvenlige løsninger. Svar gives senere i november.
Fra 2020 til 2025 er der tilsluttet 3,8 GW forbrug og 6,2 GW produktion. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug omkring 7 GW i den time, hvor forbruget er højest.