Ny ordning åbner for rekruttering fra udlandet – få overblikket her
Publiceret:07. sep. 2026
Skrevet af:Mimi Munch-Jensen
Fra 1. januar 2027 kan overenskomstdækkede virksomheder blive certificeret til at ansætte internationale kollegaer fra udvalgte lande uden for EU. Her får du overblikket over den nye ordning.
Folketinget har vedtaget en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal gøre det lettere for danske virksomheder at rekruttere internationale kollegaer fra lande udenfor EU på ordnede løn- og ansættelsesvilkår.
Den nye certificeringsordning er et stærkt rekrutteringsværktøj, fordi den belønner de seriøse virksomheder med mindre bureaukrati og kortere ventetid, mener TEKNIQ.
Den nye ordning gælder for TEKNIQs medlemsvirksomheder, men kræver dog, at virksomheden først bliver certificeret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI.
For at blive certificeret skal virksomheden blandt andet have mindst 10 fuldtidsansatte, være omfattet af overenskomst og have været i drift i de seneste to år.
Et centralt krav er, at virksomheden kan dokumentere, at den er omfattet af en relevant overenskomst, hvilket gælder TEKNIQs overenskomster. TEKNIQ-medlemmer skal afgive en tro- og loveerklæring om overenskomstdækning og give adgang til kontrol af, at medarbejdere på ordningen ansættes efter overenskomstmæssige vilkår.
Du kan læse mere om kravene til den nye certificeringsordning her.
I løbet af efteråret vil TEKNIQ løbende lægge mere vejledning online. Følg med i nyhedsbrevet, hvor de vejledningerne vil blive annonceret.
Disse lande er omfattet af certificeringsordningen