Medarbejdere omfattet af TEKNIQs overenskomster har ret til en Fritvalgskonto. Arbejdsgiveren indbetaler løbende et beløb til kontoen, som medarbejderen kan anvende til fx feriefridage, ekstra pensionsindbetalinger eller andre formål afhængigt af overenskomsten.
Det kan være frihed ved barnets 2. og 3. sygedag, ledsagelse af nærtstående ved akutte tilfælde eller til helbredskontroller samt børnebørns-omsorgsdage.
Udbetaling af restopsparing på Fritvalgskontoen Medmindre andet er aftalt lokalt, gælder følgende retningslinjer for udbetaling af restindestående på Fritvalgskontoen:
To årlige udbetalingstidspunkter – juni og december:
Elektrikeroverenskomsten (§ 15, stk. 4)
Industri -og VVS-overenskomsten (§ 31, stk. 3)
HK Installationsoverenskomsten (§ 11, stk. 2)
HK Industrioverenskomsten (§ 18, stk. 6)
VVS Funktionæroverenskomsten (§ 13, stk. 5)
El-fagets Funktionæroverenskomst (§ 13, stk. 5)
Særligt for TL-overenskomsten (§ 14, stk. 2)
Udbetaling sker som udgangspunkt én gang årligt, ved årets udgang, men den enkelte medarbejder kan få et beløb udbetalt med maj-lønnen, såfremt der er dækning på kontoen.
Særligt for VVS-overenskomsterne (punkt 17, stk. 6)
Udbetaling kan kun finde sted én gang årligt, ved årets udgang, Arbejdsgiveren skal sikre, at kontoen opgøres og eventuelle udbetalinger sker i overensstemmelse med overenskomsten, medmindre der foreligger en lokal aftale om fx indbetaling til pension i stedet.
Anvendelse og medarbejderønsker
Medarbejderen kan vælge at anvende saldoen til fx (ikke udtømmende):
Ekstraordinære pensionsindbetalinger
Afholdelse af frihed (feriefridage, børneomsorgsdage, lægebesøg med barn m.v.)
Løbende udbetaling
For at anvende det indestående beløb - eller en del deraf til ekstraordinært pensionsbidrag skal medarbejderen som hovedregel meddele dette skriftligt senest:
31. maj (for juni-udbetaling)
30. november (for december-udbetaling)
Ved fratrædelse
Ved medarbejderens fratræden sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommende lønudbetaling.
Fornyelse af overenskomsterne ved OK2025
Ved fornyelsen af overenskomsterne i 2025 er der aftalt følgende bidrag til medarbejdernes SH, feriefridage og fritvalgskonto i 2026 og 2027:
Overenskomst
Bidrag pr. 1. marts 2026
Bidrag pr. 1. marts 2027
Elektrikeroverenskomsten
16,20%
17,20%
VVS-overenskomsterne
16%
17%
VVS- og Industrioverenskomsten
16,5%
17,5%
HK Installationsoverenskomsten
10%
11%
HK Industrioverenskomsten
10%
11%
El-fagets Funktionæroverenskomst
10%
11%
VVS Funktionæroverenskomsten
10%
11%
TL-overenskomsten*
12,5%
13,5%
*Bemærk at TL-bidraget er højere end de øvrige funktionæroverenskomster, da der sker udbetaling fra fritvalg ved afholdelse af feriefridage.
Du kan holde dig opdateret omkring lønsatser og bidrag til Fritvalgskontoen på vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer oversigterne over lønsatser her: Lønsatser.
Ved spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte TEKNIQs juridiske rådgivning på tlf. 43436000.