Virksomheder, som ikke sætter sig ind i reglerne om godtgørelse af energiafgifter, risikerer ikke bare, at Skattestyrelsen rejser krav om efterbetaling for op til 10 år tilbage i tid med tillæg af renter, men også krav om betaling af en administrativ bøde.
Alle virksomheder betaler som udgangspunkt afgift af de brændsler og den elektricitet, som de bruger, men får efterfølgende godtgjort hele eller dele af disse, hvis der er tale om energi til procesformål. Der gives ikke godtgørelse for afgifter på brændsel til rumvarme, komfortkøling og varmt vand.
Afgifterne er over tid steget meget og refusionsmuligheden får derfor større og større betydning. Desværre er reglerne meget komplicerede, hvilket medfører, at Skattestyrelsen ofte konstaterer fejl, når styrelsen foretager kontrol af virksomhedernes afgiftsrefusion.
I de tilfælde, hvor en virksomhed har beregnet sig en for høj afgiftsrefusion, kan Skattestyrelsen som udgangspunkt kun efteropkræve det for meget godtgjorte med tillæg af renter for de seneste tre år. Hvis Skattestyrelsen imidlertid vurderer, at der foreligger grov uagtsomhed, kan styrelsen rejse krav om efterbetaling for de seneste 10 år. En mulighed som Skattestyrelsen i stigende grad udnytter.
Påstanden om, at en begået fejl er af en sådan grovhed, at det kan anses for ansvarspådragende, er efterhånden mere reglen end undtagelsen, og nogle gange – efterhånden ganske ofte – præsenteres virksomheden også for et krav om en administrativ bøde på typisk op til én gange det beløb, som skal tilbagebetales. Altså dobbelt op. Kombinationen af den lange periode, høje rentesatser og en administrativ bøde kan derfor betyde, at der samlet rejses krav om betaling af ganske betydelige beløb.
Skattestyrelsens praksis med at påstå grov uagtsomhed kan illustreres med to nyligt offentliggjorte afgørelser fra Landsskatteretten.
Den ene afgørelse handlede om en stor byggevirksomhed, som uberettiget havde beregnet sig refusion af elafgift for al elektricitet til sine byggepladser, uagtet at en del af denne blev anvendt til opvarmning, komfortkøling og varmt vand i de skurbyer, som virksomheden havde etableret på disse.
Skattestyrelsen rejste på den baggrund krav om efterbetaling af elafgift med over 24 mio. kr. for årene 2007-2017, idet Skattestyrelsen gjorde gældende, at den begåede fejl måtte anses for groft uagtsom med den konsekvens, at de almindelige forældelsesregler ikke fandt anvendelse.
Landsskatteretten hjemviste godt nok sagen til fornyet behandling for så vidt angik opgørelsen af efterbetalingsbeløbet, men tiltrådte at der kunne ske regulering 10 år tilbage i tid. Sagen handlede om reduceret afgift for rumvarme, hvilke regler sidenhen er ophævet. Afgørelsen omtales kun som et eksempel på efteropkrævning for mange år.
I den anden afgørelse havde Skattestyrelsen rejst krav om tilbagebetaling af gasafgift med ca. 1,2 mio. kr. for årene 2013-2022 overfor en producent af betonelementer, som i sine produktionshaller havde opsat strålevarmeanlæg for hærdning af beton i støbeborde. Ifølge Skattestyrelsen var der tale om generel rumvarme, hvorfor der ikke kunne opnås godtgørelse.
Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten, der var enig i, at der kunne reguleres helt tilbage til 2013 på grund af grov uagtsomhed. Retten begrundede dette med, at det var virksomhedens ansvar at holde sig ajour med, om betingelser for godtgørelse var opfyldt.
Vores standardråd til virksomheder med et stort energiforbrug er, at de med jævne mellemrum bør få foretaget et eftersyn af, om deres målerforhold og regnskabsmæssige håndtering af betalte energiafgifter er i overensstemmelse med reglerne og Skattestyrelsens fortolkning af disse.
De økonomiske krav kan blive endog meget betydelige, hvis Skattestyrelsen ved en kontrol når frem til den konklusion, at virksomheden har fået godtgjort afgift i for stort et omfang.
