Beredskab, arbejdskraft, AI og grøn omstilling er på dagsordenen, når TEKNIQ deltager i Folkemødet den 11.-13. juni 2026. TEKNIQ står klar til at tale det tekniske erhvervslivs sag over for politikere, organisationer og borgere.
Bornholm danner igen rammen om årets store politiske folkefest, når Folkemødet løber af stablen fra den 11. til 13. juni 2026. TEKNIQ er til stede med en klar ambition: Det tekniske erhvervsliv skal høres i de debatter, der former fremtidens Danmark.
I år sætter TEKNIQ fokus på fire centrale temaer, som har direkte betydning for det tekniske erhvervsliv.
Det første tema er beredskab. For det tekniske erhvervsliv spiller en fundamental rolle for kritisk infrastruktur og Danmarks evne til stå imod kriser, cyberangreb og forsyningssvigt.
Det andet tema er arbejdskraft og kompetencer. Virksomhederne mangler fortsat kvalificerede medarbejdere, og der er brug for at tiltrække og fastholde flere mænd og kvinder.
Det tredje tema er AI og digitalisering. TEKNIQ debatterer, hvordan arbejdsmarkedet, foreningerne og uddannelserne kan gøre kunstig intelligens og AI-agenter til en gevinst i hverdagen. Vi arrangerer også en bogreception for adm. direktør Troels Blicher Danielsens nye bog, Foreningsdanmark 2.0 – en bog, der stiller skarpt på fremtidens digitale forening.
Det fjerde tema er grøn omstilling og alt det, der følger med. For grøn energi handler ikke længere bare om klima, men om sikkerhed, forsyning, økonomi og konkurrencekraft. Hvordan favner vi alle de elementer i ét?
Fra TEKNIQ deltager Henrik Fugmann, administrerende direktør, Fugmann A/S, Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør for TEKNIQ, Linda Nordstrøm Nissen, underdirektør for Jura & Rådgivning, Andreas Schelbeck, underdirektør for Strategi & Styring, og Maria Schougaard Berntsen, underdirektør for Politik & Forretningsudvikling.
Du kan se det fulde program for TEKNIQs Folkemøde, og hvor du kan møde os, her.